Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Don Juan på hotel er grotesk humor, der er spændende – ikke mindst i en #MeToo-tid

I en vellykket ny opsætning af Mozarts opera ’Don Juan’ på Det Kongelige Teater bliver Don Juan-figuren nedtonet og hotelverdenens sørgelige uvirkelighed hovedperson
Det spanske land og Don Giovannis slot i Det Kongelige Teaters vellykkede opsætning af ’Don Juan’ er smidigt omsat til helvede på jord: det internationale storbyhotels absurde uvirkelighed. Et Sodoma og Gomorra indrettet i kortlivet livsstilsinteriør i douce farver.

Det spanske land og Don Giovannis slot i Det Kongelige Teaters vellykkede opsætning af ’Don Juan’ er smidigt omsat til helvede på jord: det internationale storbyhotels absurde uvirkelighed. Et Sodoma og Gomorra indrettet i kortlivet livsstilsinteriør i douce farver.

Camilla Winther/ Det Kongelige Teater

Kultur
4. februar 2022

På forsiden af Det Kongelige Teaters program for Don Juan krænger Don Giovanni sin jakke og skjorte op og slipset til side i et stramt greb, hans hovede er skåret af i beskæringen, og man ser kun det, der burde være Don Giovannis blottede torso. Men bag skjorten er der sort, bare sort. Hvorfor er der det?

Er det, fordi Don Juan, som han hedder på spansk og i dansk tale, ikke har noget indeni? Er det hans sandhed? Er det, fordi han ikke har følelser? Har han ingen person? Er han Djævlen? Er han en sort magt? Eller er han simpelthen ingen? Alle svar synes lige ubehagelige. Måske især det sidste. Måske er Don Juan bare det mørke, du kigger ind i.

I søndags var der efter nogle indledende aflysninger omsider premiere på en meget vellykket opsætning af operaen Don Juan undfanget af operachefen John Fulljames selv i et inspireret samspil med scenograf Dick Bird og koregraf Maxine Braham.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her