Lad det være sagt med det samme: Marina Bouras er fabelagtig i den tragiske hovedrolle i Fædra på Husets Teater. Hun har en udstråling som et genfærd: uhyggelig, hudløs, sitrende – og helt uden for rækkevidde.
Marina Bouras er ekstremskuespiller. Hun lader tydeligvis sin krop og sin sjæl besætte så heftigt af sin martrede figur, at hun har forudset sin skæbne, inden hun siger sin første replik. Hendes lidelse bor allerede i hendes åndedræt det første sekund, lyset rammer hende på scenen.
Det sker i hver fald for hende i denne voldsomme opsætning af Racines tragedie Fædra fra 1677, der er baseret på Euripides’ tragedie Hippolytos fra 428 f.kr. Den handler om dronningen Fædra, der af kærlighedsgudinden Afrodite bliver forhekset med hæmningsløst begær til sin unge stedsøn Hipplytos. Da hun tror, at hendes mand kong Theseus er død i krigen, indrømmer hun sit begær over for stedsønnen. Men så dukker manden pludselig op alligevel – og så går alt galt …
