Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ekstremskuespilleren Marina Bouras har en udstråling som et genfærd i ’Fædra’

På Husets Teater fortolker Marina Bouras rollen som Fædra med lysende dødsdrift. Men der, hvor hendes øjne burde stråle, er der kun to sorte sprækker
Marina Bouras skubber sig frem med sin dødsdrift som ’Fædra’ på Husets Teater, mens hendes sorte øjne stirrer tåreløse ind i hendes forbudte begær, der ikke vil slukkes

Marina Bouras skubber sig frem med sin dødsdrift som ’Fædra’ på Husets Teater, mens hendes sorte øjne stirrer tåreløse ind i hendes forbudte begær, der ikke vil slukkes

Emilia Therese

Kultur
22. februar 2022

Lad det være sagt med det samme: Marina Bouras er fabelagtig i den tragiske hovedrolle i Fædra på Husets Teater. Hun har en udstråling som et genfærd: uhyggelig, hudløs, sitrende – og helt uden for rækkevidde.

Marina Bouras er ekstremskuespiller. Hun lader tydeligvis sin krop og sin sjæl besætte så heftigt af sin martrede figur, at hun har forudset sin skæbne, inden hun siger sin første replik. Hendes lidelse bor allerede i hendes åndedræt det første sekund, lyset rammer hende på scenen.

Det sker i hver fald for hende i denne voldsomme opsætning af Racines tragedie Fædra fra 1677, der er baseret på Euripides’ tragedie Hippolytos fra 428 f.kr. Den handler om dronningen Fædra, der af kærlighedsgudinden Afrodite bliver forhekset med hæmningsløst begær til sin unge stedsøn Hipplytos. Da hun tror, at hendes mand kong Theseus er død i krigen, indrømmer hun sit begær over for stedsønnen. Men så dukker manden pludselig op alligevel – og så går alt galt …

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her