Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Fem film du kan streame nu om konflikten i Ukraine

Her er fem anbefalinger til film, du kan se, hvis du vil blive klogere på Ukraine, konflikten med Rusland og de omstridte områder Lugansk og Donetsk
Filmen Donbass følger et væld af forskellige karakterer, den ene mere grotesk løgnagtig end den anden, der tilsammen udgør hver sin brik i puslespillet, der udgør den krigsplagede region.

Filmen Donbass følger et væld af forskellige karakterer, den ene mere grotesk løgnagtig end den anden, der tilsammen udgør hver sin brik i puslespillet, der udgør den krigsplagede region.

The European Film Academy

Kultur
25. februar 2022

Krigen er brudt ud i Ukraine.  De seneste uger er situationen i Ukraine spidset til hver eneste dag, og natten til torsdag kulminerede situationen med russiske angreb på flere ukrainske byer. Ruslands præsident Putin har den seneste uge officielt anerkendt de separatistiske udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk, mens Vesten har igangsat omfattende sanktioner mod Rusland.

Har du lyst til at dykke endnu mere ned i forholdet mellem Rusland og Ukraine, i Ukraines historie og i hverdagen i de konfliktprægede områder i det østlige Ukraine, giver vi dig her fem anbefalinger til film, der kan give dig en endnu dybere forståelse af konflikten.

Fra filmen

The Distant Barking of Dogs

Dokumentarfilmen ’The Distant Barking of Dogs’ med den danske titel ’Olegs Krig’ starter i en bilkø i en ukrainsk by. Omgivet af husblokke i beton, glider trafikken stille og roligt igennem byen. Men pludselig høres lyden af en bombe, der springer ikke langt fra vejen. Og i næste øjeblik sprænger en lastbil luften få meter længere fremme.

’The Distant Barking of Dogs’ er en dokumentarfilm om livet i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, der siden 2014 har været præget af væbnet konflikt mellem ukrainske regeringstropper og prorussiske separatister. Den danske instruktør Simon Lereng Wilmont har fulgt den tiårige dreng Oleg, der bor i byen Hnutové én kilometer fra den sydlige del af frontlinjen.

I det ene øjeblik ånder alt fred og ro. Oleg er på mange måder ligesom alle andre tiårige. Han bader i floden i byen, leger pudekamp i sengen med sin fætter og hjælper sin bedstemor med at hugge brænde. Hnutové ligner i perioder en idyllisk landsby på landet, hvor floden bugter sig mellem kornmarker og bakker.

Men i næste øjeblik spoleres idyllen af lyden af bomber og maskingeværer. For selv om Oleg forsøger at være et helt normalt barn, er der ingenting, der er normalt i byen. På skolen får Oleg og hans klassekammerater besøg af militæret, der instruerer børnene i at holde sig væk fra mistænkelige objekter. Og børnene kender til både sommefuglebomber og landminer og evakueringsplaner.

Filmen viser, hvordan beboerne i Hnutové én efter én forlader byen, så gaderne oftest er mennesketomme og forladte. Og de, der er blevet tilbage, er alle ramt af frygten for næste bombeangreb. Men familien bliver boende, for det er her, de hører til.

Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm er på en gang en klassisk coming of age-historie, men på den anden side en barsk skildring af hverdagen og livet i Donbass-regionen. Den viser, hvordan konflikten i mange år har været hverdag for borgerne, som længe har måttet frygte Ruslands interesser. For som en af drengene i byen siger: »Hvis Putin virkelig vil det, så har vi snart ikke noget sted at flygte til.«

’The Distant Barking of Dogs’ (Dansk: Oleg Krig). 2018. Instrueret af Simon Lereng Wilmont. Filmen kan ses på DR TV.

The European Film Academy

Donbass

Åbenlys korruption, lovløshed, massiv propaganda og korporlig afstraffelse. Det er bare nogle af de elementer, fiktionsfilmen ’Donbass’ beskæftiger sig med.

Filmen, der er instrueret af ukrainske Sergey Loznitsa, udspiller sig i Donbass-regionen i det østlige Ukraine. Her følger filmen et væld af forskellige karakterer, den ene mere grotesk løgnagtig end den anden, der tilsammen udgør hver sin brik i puslespillet, der udgør den krigsplagede region.

Karaktererne tæller både en gruppe højstemte og løgnagtige prorussiske soldater, der spiser syltede drueagurker ved grænseovergangen til det separatistkontrollerede område, et mærkværdigt brudepar, som bliver gift på det lokale rådhus foran både militær og venner, og en intimiderende politichef, der er yderst glad for sin mulighed for at ekspropriere både mobiltelefoner, biler og tasker.

Scenerne har ingen forbindelse til hinanden, og der er ikke noget egentlig plot i filmen andet end at tegne et portræt af Donbass-regionen. Tilsammen viser de mange forskellige karakterer og scener, kombineret med meget sort humor, et billede af en fuldstændig grotesk og kafkask region, hvor meningsløshed og løgne er blevet hverdag.

I filmen møder man eksempelvis en række skuespillere, der gør sig klar i sminken, inden de skal ind på filmsettet. Men det er ikke noget normalt filmset: Det er et iscenesat ukrainsk bombardement, og skuespillernes opgave er at spille den forfærdede russiske lokalbefolkning, der skal interviewes til tv-nyhederne.

Ligeledes giver filmen en rundvisning i en af bunkerne, hvor en stor gruppe borgere nu lever, efter deres egne huse er sprængt i stykker. Uden lys, toiletter, bad eller andre basale fornødenheder, takker rundviseren ironisk de prorussiske separatistledere for deres vigtige arbejde.

Selv om filmen ikke er dokumentarisk, og desværre kun udstiller de absurde prorussiske separatister, giver filmen trods alt et både galgenhumoristisk og interessant indblik i konflikten og hverdagen i de dele af Ukraine, der netop er blevet anerkendt som uafhængige af præsident Putin.

’Donbass’. 2018. Instrueret af Sergey Loznitsa. Filmen kan ses på easterneuropeanmovies.com for fem dollar.

Stefan Bugryn

War Mothers

»Hvis en mand mister sin kone, bliver han kaldt for enkemand. Hvis en kone mister sin mand, bliver hun kaldt for enke. Men hvad kalder man en mor, som har mistet sit barn? Der findes ikke et navn i hele verden for det. Det er den mest forfærdelige ting i verden.«

Med det citat starter minidokumentaren ’War Mothers’, der er produceret af den australsk-ukrainske filmskaber Stefan Bugryn.

Citatet stammer fra Svetlana Serotin, der er en af dokumentarens tre hovedpersoner. Alle tre er mødre, og to af dem, Svetlana og Galina, har begge mistet deres sønner i krigen mellem ukrainske regeringstropper og prorussiske separatister.

Filmen fortæller om Galina, der mistede sin søn i et bagholdsangreb bag fjendens linjer, og hendes kamp for at håndtere sorgen. Det gør hun ved at oprette et frivilligcenter, som uddeler forsyninger til de ukrainske soldater. Hun fortæller blandt andet, hvordan centerets frivillige ser soldaterne som deres børn, mens soldaterne ser de frivillige som deres skytsengle.

Det er også historien om Svetlana, hvis søn døde under en to måneder lang belejring, hvor soldaterne hverken havde mad eller vand. Da Svetlana havde lovet ham, at han nok skulle komme hjem, starter derfor en kamp for at få liget, der ligger begravet under et forkert navn i en anden by, hjem.

Og så er det historien om Yulia, der under Euromajdan-oprøret i 2014 får lyst til at blive frivillig i hæren, men i første omgang må blive hjemme og passe sine børn. Men da ligene fra kampene passerer gennem hendes by, kan hendes egne børn end ikke holde hende tilbage. Hun beslutter sig for at melde sig som frivillig i hæren og bliver finskytte.

Filmen giver et dybt personligt indblik i krigens konsekvenser for mødrene til de tusinder af unge soldater, der er døde i kampene i det østlige Ukraine. Gennem interview med de tre kvinder, der suppleret med optagelser fra et frivilligcenter og håndtegnede illustrationer, viser filmen, hvordan krigen ændrer livet for både soldater og pårørende.

’War Mothers’. 2017. Instrueret af Stefan Bugryn. Kan ses på videotjenesten Vimeo.

Arturas Morozovas/Netflix Original

Winter on Fire: Ukraine’s Fight for Freedom

Det er voldsomme billeder, man bliver præsenteret for i dokumentarfilmen ’Winter on Fire’. Filmen følger Maidan-revolutionen, der startede i Kijev i november 2013 og varede i 93 dage.

Baggrunden for oprøret var daværende præsident Viktor Janukovitjs beslutning om at trække sig fra en samarbejdsaftale mellem EU og Ukraine for i stedet at vende sig mod Rusland. En beslutning, der blev mødt af stor vrede i den ukrainske befolkning, da de netop var blevet lovet en aftale med EU.

Utilfredsheden kom til udtryk på Maidan-pladsen i det centrale Kijev, der i løbet af 93 dage udviklede sig fra en fredelig protestplads til en regulær kampzone. Dokumentarfilmen viser, hvordan protesten i starten mindede mere om en festival end en egentlig demonstration; der var musik, dans og sang, og demonstranterne var både ældre, børn og alle derimellem.

Men situationen eskaleres hurtigt af kampklædt politi, ledt an af specialpolitiet Berkut, som både skyder med gummikugler, kaster med tåregas og flittigt trækker deres knipler. Ved hjælp af videooptagelser fra tv-stationer, sociale medier og interview med demonstranterne er dokumentaren med helt inde i centrum af begivenhederne.

Vi følger, hvordan konfrontationerne eskalerer dag for dag, indtil politiet til sidst skrotter gummikugler og tåregas og i stedet skyder med skarpt, kaster molotovcocktails og håndgranater mod demonstranterne. Det er voldelige og meget blodige scener, og langt over 100 mennesker bliver dræbt og omkring 2.000 såret.

Filmen viser på fornem vis det fællesskab, der bliver skabt mellem demonstranterne, som på trods af deres store forskelle alle kæmper for et uafhængigt Ukraine. Demonstranterne tæller unge studerende, pensionister, ortodokse biskopper, muslimer, jøder og selv små børn. Sammen hjælper de hinanden med mad, tøj, varme, barrikader og forsvarstræning, mens de ser deres venner blive såret eller dræbt.

Filmen er instrueret af israelsk-amerikanske Evgeny Afineevsky, der selv har russiske rødder. Og selv om filmen kun ser protesterne fra den proukrainske side, er den alligevel et godt indblik i den ukrainske kamp for selvstændighed.

’Winter on Fire: Ukraine’s Fight for Freedom’. 2015. Instrueret af Evgeny Afineevsky. Kan ses på Netflix.

Robert Palka © 2019 Film Produkcja/via Another World Entertainment

Mr. Jones

»Sult og kulde er i vores huse. Intet at spise. Intet sted at sove. Vores nabo er allerede gået fra forstanden og har spist sine børn.«

Sådan synger en gruppe ukrainske børn for hovedkarakteren i filmen ’Mr. Jones’, Gareth Jones, da han i 1930’erne opdager hungersnødskatastrofen i Ukraine, der af flere lande anerkendes som et folkemord begået af Sovjetunionen.

Filmen er fiktion, men er baseret på de virkelige hændelser, der førte til afsløringen af hungersnøden, der er kendt som Holodomor. Filmen følger den walisiske journalist Gareth Jones, en virkelig person, der rejser til Sovjetunionen for at sætte et interview i stand med Josef Stalin om landets økonomiske ekspansion.

Hurtigt finder Jones dog ud af, at noget i Sovjetunionen ikke er, som det skal være, og at landets ledere forsøger at holde noget skjult. Derfor flygter han fra sine sovjetiske oppassere og ender i det snedækkede Ukraine, hvor en hungersnød er i fuld gang.

Der er fortsat diskussion mellem fagfolk om, hvad den historiske hungersnød egentlig skyldtes. Men det står klart, at høsten i 1932-33 var væsentligt dårligere end de foregående år. Derfor indførte Sovjetunionen skrappe rationeringssystemer og beslaglagde store mængder korn. Samtidig indførtes en række politikker, som sendte bønder, der nægtede at udlevere mad, i koncentrationslejre, mens sultende bønder uden pas ikke måtte flygte. Hungersnøden medførte flere millioner dødsfald.

Det er den virkelighed, Gareth Jones opdager og mærker på egen krop, da han møder det iskolde og nærmest forladte Ukraine. Selv overlever han ved at spise frossen bark, ligesom han inviteres på suppe af tre overlevende børn, uvidende at suppen er lavet på deres afdøde bror.

Selv om filmen ikke handler direkte om den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine, giver den alligevel et uhyggeligt indblik i det historiske forhold mellem de to nationer. Gennem gåsehudsfremkaldende scener viser den et ofte overset og tragisk kapitel af den ukrainske historie.

’Mr. Jones’ (Dansk: Den sorte jord). 2019. Instrueret af Agnieszka Holland. Kan lejes eller købes på blockbuster.dk.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kirsten Dyhrberg Grønne

Filmen ‘Den sorte jord’ kan ses gratis på filmstriben.dk:
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005499/den-sorte-jord

Det samme kan filmen ‘Olegs krig’:
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372628002/olegs-krig---en-barndom...

Filmstriben er bibliotekernes filmstreamingstjeneste.

Frederik Nissen, Ghita Bohn og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar