For tiden trækker en advokatundersøgelse store overskrifter i Tyskland: på næsten 2.000 sider beskriver rapporten ikke kun det årelange, seksualiserede misbrug af børn i den katolske kirke i Sydtyskland, men også kirkens vedvarende forsøg på at fortie skandalerne, og at dække over dens gerningsmænd, ikke mindst. Især den tidligere pave Joseph Ratzinger er kommet i søgelyset, i og med han stod med ansvaret for en del af fortielserne tilbage i 1980’erne.
Rapporten kan fint bruges som ramme for at læse den østrigske forfatter Angela Lehners debutroman Fader vor fra 2019, der nu er udkommet på dansk. I romanen foregår den seksualiserede vold over for børn godt nok i familien og ikke primært i kirkens rum, men den religiøs-katolske verden og dens paternalistiske magtstrukturer spiller alligevel en central rolle i romanen. Dens opbygning følger treenigheden om »faderen«, »sønnen« og »Helligånden«, og centrale scener handler om, hvordan romanens hovedperson og jegfortæller, Eva Gruber, som barn med nærmest fysisk vold presses til at lære »Fader vor« udenad.
Historiens udgangspunkt er den unge Evas tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital i Wien: angiveligt, påstår hun selv, efter at have skudt en hel børnehaveklasse, men også fordi hun er optaget af at redde sin lillebror, Bernhard, der er indlagt på samme psykiatriske hospital med en voldsom spiseforstyrrelse. Gennem samtaler med overlægen Korb dykker vi dybere og dybere ind i den unge kvindes opvækst og familiens traumer – ser det i hvert fald ud til.
I løbet af romanen viser det sig nemlig, at vi ikke kan stole på jegfortælleren og hendes perspektiv: Gruber fremstår som en ekstrem upålidelig fortæller, og for læseren bliver det mere og mere uklart, hvordan verden uden for Grubers egen virkelighedsopfattelse egentlig ser ud. Og hvis man som læser håber på en afklarende afslutning, hvor brikkerne falder på plads, bliver man nok skuffet. Efter man som læser er blevet manipuleret og udfordret igennem hele romanen, står man til sidst tilbage med et stort spørgsmålstegn.
Romanen skriver sig dermed ind i en lang tradition af psykiatrilitteratur, der typisk vender perspektivet på hovedet ved at vise, at det er institutionen og verden uden for institutionen, som er skør, og ikke den indlagte. Den østrigske forfatter Maria Erlenberger spørger med sine psykiatrikritiske og feministiske bøger fra 1970’erne nok i baggrunden for denne roman, hvor selve normalitetsbegrebet bliver udfordret. Samtidig bygger romanen også på den Østrig-kritiske litteratur, som vi kender fra blandt andet Thomas Bernhard og Elfriede Jelinek, og som er kendetegnet ved, at de vender sig mod den østrigske provinsialisme og katolicisme, som især landets politiske højrefløj holder i arv.
Lehners roman kombinerer disse traditionslinjer, ikke mindst når overlægen – eller var det måske faderen? – har et portrætfoto af den afdøde højrepopulistiske politiker Jörg Haider liggende ved siden af sit lille alter med rosenkrans og stearinlys. Samtidig skaber Lehner sit eget flydende univers, hvor selve virkeligheden udfordres og sættes i spil. Ofte kombineret med skjulte referencer til populærkulturen, som når Eva gentagne gange overvejer, hvordan hendes handlinger måtte se ud i en hollywoodfilm, eller når hun over for psykiateren nøgternt bemærker: »Goddag, jeg vil have mit liv tilbage!« – som naturligvis, uden at det bliver diskuteret i romanen, er et citat fra en sang af musikgruppen Wir sind Helden, hvori hele den moderne selvoptimeringsdagsorden kritiseres og afvises. Lehners roman er fyldt med den slags henvisninger. Den opbygger en verden, hvor selve ideen om, hvad virkeligheden er, reduceres til skiftende billeder fra medier og populærkultur.
Fader vor er usædvanlig, og efter endt læsning bliver dens billeder hængende. Under overfladen af skiftende virkeligheder fornemmer man et dysfunktionelt samfund med ødelæggende magt over især børn og kvinder. Rent sprogligt kunne man have ønsket sig, at den danske oversættelse var endnu mere udfordrende og mere ligetil i forhold til især hovedpersonens til tider provokerende, utilpassede og ofte voldsomt seksualiserede sprog. Og om selve opløsningen af en entydig virkelighedsfornemmelse for alvor styrker romanens kritiske dagsorden kan sikkert diskuteres. Som litterært værk gør den dog indtryk: udfordrende, ofte forvirrende, men utvivlsomt læseværdigt.
Angela Lehner: Fader vor. Oversat af Ditte Engels Hermansen. Turbine. 255 sider. 250 kroner.
