Vilma Sandnes Johansson er født i år 2000 og debuterer med romanen Tænk ikke på mig om en teenagepige, som mister sin mor til kræft. Historien er autobiografisk: Fortælleren har samme navn som forfatteren, og moren er sangerinden Solveig Sandnes, som gik bort i 2018.
Det er en gennemført gribende og vellykket roman, der er rolig og afstemt i stemmeføringen og enkel og kompleks på samme tid. Tænk ikke på mig er en meget trist roman. Men det som lyser fra siderne er også stærke øjeblikke af ømhed, latteranfald og kærlighed.
Romanen er fortalt i korte kapitler – typisk en til to sider – med overskrifter som »Forelsket«, »Den nye lejlighed« eller »Roskilde 2017«. Her og der er små uddrag fra dagbøger, breve og notesbøger stukket ind i fortællingen. Den enkle opbygning kan minde om en ungdomsroman, og det passer godt til fortælleren Vilma, som ved romanens begyndelse er 13 år gammel. Da hun var lille, havde hendes mor kræft og blev rask igen. Nu har hun fået tilbagefald, og denne gang er sygdommen uhelbredelig. Prognosen lyder på 6-48 måneder.
Vi følger Vilma frem til nutidsrammen, hvor hun er 18 år gammel, og hun rydder op i morens ejendele efter morens død. Romanen handler dermed ikke kun om at miste, den handler også om et barn, som vokser sig til en ung kvinde med sygdommen helt tæt på, og som i fem år lever med visheden om, at hendes mor kan dø når som helst: »Den ene uge skal hun dø, den næste maler hun væggene.«
Når Vilmas mor er frisk, sidder hun derhjemme og indspiller og mixer sange. Moren udgjorde blandt andet den ene del af duoen Er de sjældne sammen med forfatter Lone Hørslev, hvis sangtekster gengives flere steder i romanen. Vilmas svenske far – pappa – er musikproducer og har et studie i Malmø, og så har han parkeret en bus ude i en svensk skov og indrettet den som en slags sommerhus. Forældrene har været skilt i flere år, men de har et tæt bånd. Deres forhold, såvel som forholdet mellem de øvrige familiemedlemmer i romanen, er ømt beskrevet. Johansson dvæler ikke ved lange karakteristikker, men formår igennem enkle, sigende øjeblikke at skrive personerne frem. Som i det lille kapitel »Cancervarning«, som er en halv side langt, og som slutter sådan her: »Om aftenen ser mor, pappa og jeg en romantisk komedie, men så får en af hovedpersonerne kræft og dør. ’Dom borde ha en cancervarning’, siger pappa, da den er slut.«
Erindringsglimt og teenageår
Hvert af de korte kapitler udgør erindringsglimt fra Vilmas ungdomsår: fra folkeskolen og gymnasiet, lejligheden på Christianshavn, besøgene hos faren, ferier og hospitaler. Ofte er det kontrastfyldte situationer, vi får nedslag i, som ovennævnte scene, hvor mor, far og datter har en dyrebar stund sammen, som så let kan ødelægges. Her er latteranfald, som går over i gråd, og lige så mange alvorlige scener, som ender i latterkramper. Johansson beskriver det komplekse ved sorgen: Følelsen af at morens død er lettere at bære end den uforudsigelige sygdom. Eller skænderierne: Vilma kan også blive irriteret og vred på hende. Det er voldsomt, når moren får bortopereret sine æggestokke, samtidig med at datteren begynder at få sin menstruation – eller når Vilma flere år senere får en abort, mens hendes mor er ved at dø.
Tænk ikke på mig handler også om at være teenager. Vilma oplever mange af de samme ting som hendes klassekammerater: venskaber som opstår og opløses, de første forelskelser og de første skuffelser. Men hele tiden findes morens sygdom der som noget, som skiller hende ud. Når hun i en periode føler sig forladt af sine venner, er det ikke, fordi hun er blevet »kærestekedelig«, men »min mor er døende-kedelig«. Som mange andre unge vil hun gerne på efterskole, men hun er bange for, at moren dør, mens hun er væk. Vilmas mor ønsker at give sin datter et så normalt liv som muligt til trods for sygdommen. Alligevel opstår nogle af romanens fineste stunder, når Vilma bare dropper at prøve at være som sine jævnaldrende: Hun rejser hjem fra efterskolen for at være sammen med sin mor, og hun rejser hjem fra Roskilde Festival for at være sammen med sin mor.
Tidligt i romanen læser Vilma Tine Brylds ungdomsklassiker Liv og Alexander. Tænk ikke på mig fremstår passende som ungdomsroman – særligt for unge, som har mistet, eller som lever med sygdom tæt på. Men den kan læses af alle. På et tidspunkt sidder Vilma omgivet af sine klassekammerater på Christianshavns Gymnasiums musiklinje og tænker: »Jeg føler mig som en midaldrende kvinde i deres selskab.« Der er en modenhed i sproget og i materialet, som er slående. Kærligheden og sorgen lyser ud af hver side. Tænk ikke på mig er en barsk og rørende roman om ensomhed og sammenhold om at miste, og om at vokse ind i livet.
Vilma Sandnes Johansson. ’Tænk ikke på mig’. Gutkind. 256 sider, 250 kroner
