Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Der var mange grunde til at tro, at ’Vildmænd’ ville være sjovere, end den faktisk er

Sammenstødet mellem storladen natur og menneskelig latterlighed har helt klart et komisk potentiale. Det bliver bare ikke forløst i Thomas Daneskovs ’Vildmænd’
Rasmus Bjerg er det oplagte valg til rollen som Martin, der overdramatiserer sin midtlivskrise noget så gevaldigt. Desværre udnytter ’Vildmænd’ ikke hans evne til at gøre et selvcentreret fjols rørende.

Rasmus Bjerg er det oplagte valg til rollen som Martin, der overdramatiserer sin midtlivskrise noget så gevaldigt. Desværre udnytter ’Vildmænd’ ikke hans evne til at gøre et selvcentreret fjols rørende.

Fra filmen.

Kultur
3. februar 2022

Hvis der var nogen, jeg gerne ville se i rollen som middelklassemand alene i vildmarken med en tåbeligt håndteret identitetskrise, var det Rasmus Bjerg. Ingen andre danske skuespillere kan gøre et selvcentreret fjols lige så rørende som ham, og det er netop sådan et, han spiller i Thomas Daneskovs Vildmænd. Fjolset hedder her Martin og render rundt i de norske fjelde iført skinddragt og prøver at skaffe sin egen føde med bue og pil.

Thomas Daneskov er ikke den første til at fortælle historien om en mand, der midt i livet flygter fra sit stabile mønsterborgerliv med kone, børn og fast arbejde ud i naturen for igen at kunne mærke sig selv. Den kender man både fra norske Erlend Loes populære roman Doppler fra 2004 og fra landsmændene Ole Giæver og Marte Volds film Mod naturen (2014).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her