Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Johanne Bille vrisser ad patriarkatet bag en maske af føjelig kvindelighed

Johanne Bille skælder ud på det heteroseksuelle forhold i ’Når mænd forlader mig’. Romanen er allerbedst, når derouten er lige dele selvskade og tilvalg
Det er i psykologien, at Johanne Bille er bedst: når Maria er delagtig i sin egen deroute, indtil hun ikke kan styre den længere; når en sprække mellem bevidstløs ødelæggelse og villet viljeløshed åbner sig.

Det er i psykologien, at Johanne Bille er bedst: når Maria er delagtig i sin egen deroute, indtil hun ikke kan styre den længere; når en sprække mellem bevidstløs ødelæggelse og villet viljeløshed åbner sig.

Sigrid Nygaard

Kultur
4. februar 2022

Johanne Billes tredje roman Når mænd forlader mig er fra første ord en umulig, vrissende og vredt apatisk fortælling. Jegfortælleren Maria, en kvinde et sted i 20’erne, tumler rundt mellem mænd, fordi det nu engang er sådan, man eksisterer i (hendes) verden som kvinde. Det er svært at sige »nej med en krop, der altid ligner et ja«.

Først er der Redaktøren, som er dygtig til at citere franske filosoffer i de essays, han får udgivet i litterære magasiner.

»Hvad det handlede om, er egentlig lige meget. Det vigtige er, at jeg onanerede som en gal til den tekst,« står der med Marias typiske sans for form over indhold. Egentlig er hun også forfatter, men hun får økonomien til at løbe rundt med et job som internetsælger af løbesokker og havegrillsæt.

Efter Redaktøren følger Idealisten, som hun hurtigt forlover sig med. De »er en velsmurt omsorgsmaskine, der accelererer derudad« med thaimad på sofaen og parmiddage. Indimellem dyrker hun sex med Bagatellen, en nyligt debuteret digter, hvis tragten efter feminin beundring, Maria behændigt aflæser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

Bogen burde hedde "uforløst".