Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Hvis vi ikke kan tænke i revolutioner, kan vi heller ikke ændre verden

Kan man tænke revolution i dag? Det virker lidt bedaget, men det skyldes måske bare, at vi har glemt revolutionens tænkning og billedkraft. Ny bog søger at huske os på vores evne til at skabe verden igen

Toget som metafor og kroppen som kraftfuldt subjekt for revolutionen. Propagandaplakat for den første sovjetiske femårsplan.

Album / Fine Art Images

Kultur
25. februar 2022

Det virker, som om der i dag kun er to steder, der tales om revolution. I konsulent- og marketingsbranchen, hvor alt skal disruptes, nytænkes, revolutioneres, men ikke rigtig og ikke for alvor – og så blandt borgerlige kommentatorer, såsom Søren Pind, der under kommunalvalget med frygt og bæven så de revolutionære stødtropper indtage Bornholm og Frederiksberg, og Rasmus Jarlov, der sammenligner flertalsskiftet på Frederiksberg med Kinas overtagelse af Hongkong.

Begge steder bruges ordet revolution rigtig meget i fraværet af revolutionære. Konsulenterne vil bare sælge endnu et udviklingsforløb eller en ny hårspray, og de borgerlige kommentatorer kan ikke give slip på Den Kolde Krig.

Historien i glemmebogen

Revolution og dermed også kontrarevolution var en af de definerende dynamikker fra 1750 og til slutningen af det 20. århundrede, men det lader – med de to banaliteter ovenfor måske undtaget – i dag ikke til at være en del af vores fælles forventningshorisont, hverken som forhåbning eller som rædsel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jamen, det sker jo med jævne mellemrum: man tror, at nu er alting sat i faste rammer - og bam! rammer udbredelsen af computeren enhver. Vi stod netop i, at alting var ubevægeligt og uforanderligt, men nu er alt kastet op i luften, ikke blot af pandemien, men på alle andre områder brager de tektoniske plader også ind i hinanden.

David Zennaro, Carsten Munk, Søren Ferling og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg elsker anmeldelser af bøger. Men nu i 12 måned, har jeg ikke energi til at læse.
13 måneder på sygedagpenge, 10 uger inden i et ressourceforløb, 3 uger til kontanthjælp. Vandregning på 4700,- til den 3/3. Ren jammerligt
En 82-årig mand var gået fra sit oldekolle i sidste uge. Politiet var der med hunde, nede ved molen hvor jeg arbejder. De fandt ham i går under en mole overfor. Nu kan den familie få fred.
Ca. 4370 er døde af en virus på to år. 120.000 plejer af dø unaturligt og naturligt i samme tidsrum. Gad vide hvor mange døde dsb transporterer om året?

Der hvor jeg skal stoppe om 3 uger. Sad vi ved morgen mødet og diskuterede. Der er nogle lokaler i forbindelse med mit ressurceforløb som fungerer som en forretning. "Et konditori", "En burgerbiks", "Et sted hvor man kan købe en ringende lussing", "Få slået en tand løs", "Købe flag, så man kan stå som en tosse ved molen og kippe imod de tilrejsende. (Jeg er på Ærø). Jeg hørte om en ny lokal delikatesse lammefedt med solbærsyltetøj på rugbrød. Endnu en perversitet i mit efterår.

Jeg forsøgt at date for at glemme min tilstand og min ulykkelige fremtid. 4 uger i dag. Alle henvendelser, indtil nu, er fra krimenelle som vil en ondt. Et stjålet billede, en forførende præsentation. Bum, så er der en fiktiv kvinde.

Det kræver en revolution af komme ud af denne pine.

David Zennaro, Christian Bruun, Estermarie Mandelquist, Oliver Asmund Bornemann, jens christian jacobsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar