I fremtiden vil der ifølge den nye danske børnefilm Robotbror stadig findes perlegrus. Det vil også til den tid pryde indkørslerne foran parcelhuse beboet af kernefamilier med børn, der plager om at få den nyeste teknologi, fordi det gør det nemmere at få venner i skolen.
Sådan et barn er Alberte (Selma Iljazovski). Hun bliver lige straks 12 år, og den robot, som hun ligesom alle sine klassekammerater bliver assisteret af dagen lang, er decideret pinlig, for den er programmeret til at fortælle godnathistorier uafbrudt, lige fra den bliver tændt om morgenen, til den sættes til opladning om aftenen. Og så er den formet som en bamse i voksen menneskestørrelse. Lars Brygmann lægger stemme til og har aldrig lydt mere jovial og hyggelig, men som forhenværende barn kan man jo godt se, at det ikke går.
Alberte har brug for en alderssvarende robot, så hun kan blive lukket ind i de smarte børns fællesskab. Deres robotter er nye og ligner mennesker (en ligner for eksempel Paw fra Infernal), og på sin fødselsdagsmorgen overgår der Alberte den nærmest ufattelige lykke, at hun får en model, der er så ny, at den endnu ikke er på markedet. Den hedder Konrad (Philip Elbech Andresen) og ligner grangiveligt en dreng på hendes egen alder.
Hermed skulle Albertes lykke være gjort, men i historier som den her (der er instrueret af Frederik Meldal Nørgaard og oprindeligt blev fortalt i Morten Dürrs roman Robotten kan skide) giver opfyldelsen af hovedpersonens højeste ønske typisk anledning til en masse rod med potentiale til at sætte skub i deres personlige udvikling. Det er også tilfældet her. Problemer opstår og sender Alberte ud i verden for at tage kampen op med et skruppelløst techfirma.
Komiske fremtidsforældre
Imens fortsætter hverdagen hjemme hos Albertes forældre, Tine (Lise Baastrup) og Torben (Kristian Ibler), som bruger tiden på så fremtidsagtige aktiviteter som parmiddag med venner i Tokyo via VR-briller og skydiving rundt om Matterhorn takket være samme teknologi. De hilser også lige på en god bekendt, der efter sin død har fået lagt sin bevidsthed op i en cloud. Som komisk element er de et pletskud (omend jeg undrer mig over, at fremtidsmennesket Torben har et problem med, at hans datter tager til fest med drenge. Ude i fremtiden ville jeg ellers tro, at fædre bare ønskede deres døtre rigtig meget held og lykke med udviklingen af spændende og ligeværdige relationer).
Af andre højdepunkter i Robotbror skal nævnes de uhyggelige, uniformerede tvillingpar med syntetiske stemmer, der patruljerer i det lede techfirmas hovedkvarter; en rørende venskabsbeseglende dialog- og electric boogie-scene, som for min skyld godt kunne have været meget længere, men okay, der er jo en historie, der skal fortælles.
Det er en helt igennem opbyggelig historie, der udfoldes i Robotbror, som derudover er lejlighedsvist sjov og gennemgående ret charmerende uden dog ligefrem at fortjene klassikerstatus. Det er hverken historien eller universet, den foregår i, opfindsomme nok til.
’Robotbror’ – Instruktion og manuskript: Frederik Meldal Nørgaard. Fotografi: Martin Top Jacobsen. Længde: 84 minutter. Biografer over hele landet.
