Bortset fra den snerpede moral og en masse ildelugtende dunst var Victoriatiden bedre end sit rygte. Det siger fortælleren i The Electrical Life of Louis Wain som noget af det første i filmen. Det er Olivia Colman, der lægger stemme til, og den viser sig fra sin varmeste side, mens hun introducerer hovedpersonen, den excentriske illustrator, opfinder, avantgardekomponist og amatørbokser Louis Wain (Benedict Cumberbatch) og hans samtid. Året er 1881, og Louis Wain er en ungkarl fra Londons borgerskab, der har sit hyr med at forsørge sine fem søstre og sin gamle mor efter farens død.
Man ser ham hvirvle gennem Londons gader, familiens gemakker og de fornemme lokaler, hvor det illustrerede nyhedsmagasin, han arbejder for, holder til, mens fortælleren forklarer, hvordan han kaster sig over alle de nye tanker og ideer, som tiden er fuld af, og på den måde overdøver sit indre kaos.
Eksempelvis er Louis Wain lidenskabeligt optaget af elektricitet og har en teori om, at det er en livskraft, der bor i alle levende væsner, og som både skubber os fremad gennem tiden og slynger minder frem fra fortiden. Det (og alt muligt andet) har han så travlt med at udforske, at han ikke har tid til den faste stilling som illustrator, han bliver tilbudt.
Kærlighed og kattetegninger
Kærlighed har han slet ikke haft tid eller anledning til at skænke en tanke, men så er det, at hans strikse søster, Caroline (Andrea Riseborough), familiens reelle overhoved, hyrer en guvernante til de yngre søstre. Denne guvernante, Emily Richardson (Claire Foy), er en kejtet og videbegærlig kvinde, der gemmer sig i sit garderobeskab med et eksemplar af Shakespeares Stormen, når hun skal dulme sine nerver. Følelser flammer op, og Louis Wain tager alligevel stillingen som illustrator, så der kan blive råd til en guvernante.
Mødet med Emily Richardson fremstår i filmen som den skelsættende begivenhed, der definerede såvel hans privatliv som hans virke som kunstner. Det, der fik ham til at gå over i historien, var hverken hans teori om elektricitet eller hans ideer til ny teknologi og musik. Louis Wain er (måske især i Storbritannien) kendt for sine nuttede tegninger af storøjede katte, der ofte går på to ben og klæder og opfører sig som mennesker. Det starter alt sammen med, at Louis og Emily gifter sig, flytter på landet og anskaffer sig en kat som kæledyr. Det gjorde man ellers ikke dengang, men indekatten Peter kommer til at danne mode, efterhånden som Louis Wain begynder at tegne folkekære kattebilleder.
The Electrical Life of Louis Wain er både en kærlighedshistorie om en kvinde, der får en mand til at bruge sine talenter på at gøre verden lidt lysere, og en lidelseshistorie om en mere og mere sindslidende kunstner, der ikke formår at tjene penge på alt det, han beriger verden med. Louis Wain er usædvanlig vims på en god dag og manisk det meste af tiden.
Filmen er dog ikke videre optaget af at ramme en realistisk tone. Farverne er ekstra stærke og gyldne, nogle gange stivner scenerne og bliver til glansbilleder, og kameraføringen er helt eksalteret med mange skæve vinkler og en tendens til at lade kameraet snurre rundt om karaktererne for at understrege al den hurlumhej, der omgiver Louis Wain. Benedict Cumberbatch passer perfekt til rollen som forfjamsket geni, og filmen er virkelig gennemført. Man skal bare orke, at den anstrenger sig så meget for sin nuttethed.
’The Electrical Life of Louis Wain’. Instruktion: Will Sharpe. Manuskript: Simon Stephenson og Will Sharpe. Fotografi: Erik Wilson. Længde: 111 minutter. Biografer landet over.
