Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Euforisk sjovt parforholdsspil tvinger skilsmissetruede – eller bare uvenner – til at samarbejde

I det forrygende samarbejdsspil ’It Takes Two’ bliver et skilsmissetruet par tvunget til at samarbejde for at vinde deres menneskelighed og datter tilbage. Det er et helt euforisk underholdende topersonersspil, et opbyggeligt forlystelsestrip. Dog savner man en ordentlig forklaring på, hvorfor de absolut ikke må skilles
Det starter realistisk, men så går det løs i skilsmissedramaet, hvor to spillere skal forsøge at redde et ægteskab.

Det starter realistisk, men så går det løs i skilsmissedramaet, hvor to spillere skal forsøge at redde et ægteskab.

Hazelight Studios

Kultur
8. april 2022

»It takes two to tango,« lyder visdomsordene om parforholdets problemer.

Der skal to til en tango, og der skal to til at redde eller afspore kærligheden, og det handler det forrygende kulørte videospil It Takes Two om.

Her skal der også to til at fange løbske sikringer, der pludselig har fået ben. Overvinde en forsmået støvsuger. Neutralisere en psykotisk værktøjskasse. Smadre en gigantisk robothvepsedronning. Og overvinde en skydeglad hær af militante egern.

Det starter ellers ret realistisk. Ægteparret May og Codys datter Rose finder ud af, at mor og far skal skilles. Dybt ulykkelig fortrækker hun som en moderne samspilsramt Emil fra Lønneberg til sit værelse med to træfigurer af sine forældre, hun har snittet.

Hun forsøger at lege sig frem til en forsoning mellem mor og far med dukkerne, men da hendes tårer rammer dem, sker der noget magisk.

Forældrene suges ned i hver deres klodsede figur. Så dukker en talende bog op. Det er dr. Hakim, der med tung spansk accent (ved stemmeskuespiller Joseph Balderrama) er blevet inkarneret som sin parterapibog Book of Love.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her