Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

I den fremragende ’Parallelle mødre’ undersøger Pedro Almodóvar et åbent sår i spansk historie

Med udgangspunkt i de myrdede fra Den Spanske Borgerkrig undersøger instruktør og manuskriptforfatter Pedro Almodóvar kærligt efterkommernes lidelser og kamp for at skabe ny mening – og nyt liv
Penélope Cruz spiller hovedrollen som fotografen Janis Martinez, der i Pedro Almodóvars nye film, ’Parallelle mødre’, forsøger at finde frem til sin døde oldefar, som blev offer for fascisten Francos udrensninger. Foto: Scanbox

Penélope Cruz spiller hovedrollen som fotografen Janis Martinez, der i Pedro Almodóvars nye film, ’Parallelle mødre’, forsøger at finde frem til sin døde oldefar, som blev offer for fascisten Francos udrensninger. Foto: Scanbox

Kultur
3. marts 2022

Janis Martinez’ oldefar blev under Den Spanske Borgerkrig hentet af Francos falangister, mens han spiste aftensmad med familien. Han kom hjem igen sent samme aften, ligbleg, indsmurt i jord. Han havde gravet sin egen grav.

Dagen efter tog falangisterne ham med tilbage til graven og henrettede ham.

Pedro Almodóvars nye og fremragende film, Parallelle mødre, starter omkring 80 år senere, i Madrid i 2016, hvor fotografen Janis Martinez (glødende realiseret af Penélope Cruz) har retsantropologen Arturo (tilbageholdt nuanceret tegnet af Israel Elejalde) i sit fotostudie for at portrættere ham.

Hun spørger ham, om han vil hjælpe hende med at få udgravet den grav med ti mennesker, som hendes oldefar ligger i uden for hendes fødelandsby. Han indvilger.

Det spanske nationaltraume

Således prøver den 72-årige, spanske filmmester for første gang eksplicit kræfter med Spaniens store nationaltraume, Den Spanske Borgerkrig og General Francos militærdiktatur, der først for alvor blev lagt i graven efter hans død i 1975.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her