Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Kristian Leth ville ønske, at hans far havde været bedre til at være far

Kristian Leth har skrevet en fin lille bog om at være søn af en far, der svigtede, og som omdannede sine svigt til gode historier. Den er ikke et anklageskrift mod Jørgen Leth, men snarere en eftertænksom hilsen til en generation af forældre og særligt fædre, der ikke tog ansvar
Kultur
29. marts 2022
Det virker i bogen ’En vej ud af tågen’ til, at Kristian Leth på en eller anden måde har forsonet sig med sin vrede mod faren, Jørgen Leth.

Det virker i bogen ’En vej ud af tågen’ til, at Kristian Leth på en eller anden måde har forsonet sig med sin vrede mod faren, Jørgen Leth.

Miriam Dalsgaard

I dansk kultur- og medieliv er der ikke mange som Kristian Leth. Det her forfatterskoleuddannede renæssancemenneske, som nu på ottende år bor med sin familie i Brooklyn, New York, hvorfra han fortæller historier hjem til danskerne. Som digter og fantasyforfatter, som frontfigur i bandet The William Blakes, som solomusiker, som radiovært i programmer om alt fra Wagners Ringen over verdens bedste musikalbummer til biblen. Og som foredragsholder, debattør og utrættelig tweeter.

Kristian Leth er kendt for sine mange talenter, men han er også kendt som Jørgen Leths søn. En relation, hvis velsignelser og forbandelser junior sjældent har drøftet med offentligheden – modsat senior, der jo har skrevet om den i et af nyere danmarkshistorie mest omtalte og omstridte erindringsværker, Det uperfekte menneske (2005-2012).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Det er påfaldende, hvor godt Kristian Leth har klaret sig. Måske skulle fædre være mere fraværende? Måske det virker?

Hm! Ikke noget nyt, at kendte kunstneres børn skriver om deres fraværende forældre, der har travlt med at realisere sig selv. Det sidste kommer der ofte en masse god kunst ud af - til glæde for os almindelige modtagere af kunst og kultur.
Måske burde kunstnere slet ikke sætte børn i verden - men havde vi så fået Halfdans Tosserier? For blot at bævne et enkelt eksempel.
Børnene de har - i bedste fald - fået en spændende og farverig opvækst, som millioner af børn misunder dem. De har haft kreative, fantasifulde forældre, der har tager børnene med til begivenheder, sjov og ballade, som de senere i livet har kunnet få nytte af.
Der er da vist ingen tvivl om, at Kristian Leths opvækst har givet ham en ballast, så han i dag kan skrive bøger og lave musik plus alt det andet......hvor ville han være i dag, hvis han ikke var vokset op med en kreativ - uperfekt - far, som Jørgen lLeth.

Så klap hesten, og spørg dig selv om du havde en opvækst, der stod på øretæver og småborgerlig facade, der dækkede over forældres manglende evne til at være - forældre. Det sidste er temmelig almindeligt - i fortid og nutid.

Jacob Nielsen

Så gør det bedre selv.

Søren Kristensen

Hvem har sagt det skulle være Leth?

Sarkasme til side, jeg er selv søn af en far der havde mod på at realisere sit potential. Han gik fra at være en dygtig billiardspiller og lønslave i SAS til at blive selvstændig kroejer og hans ambitioner har helt sikkert påvirket min livskvalitet både negativt og positivt. Og lidt ligesom den unge Leth, havde jeg en drøm at komme til at leve af at spille musik, skrive og i mit tilfælde også male. Hvilket vil sige at jeg IKKE gik i min fars fodspor. Jeg var faktisk så opsat på at bryde den sociale arv, at jeg nægtede mig selv at tage job i servicebranchen - det på et tidspunkt i danmarkshistorien hvor daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen var så opsat på at få alle ledige ind i netop servicebrancen, at han selv tog job i et Jobcenter for at speede tingene op. Hvilket som bekendt lykkedes ganske gevaldigt, mens min strategi om helt at bryde den sociale arv var dømt til at mislykkes. Mine kunstneriske talenter rakte langt fra til en professionel kariere, så da jeg var blevet smidt ud af Arkitektskolen blev jeg postbud - et erhver der i mine øjne rangerer i en gråzone mellem service og embedsværk, hvorfor der tal om et kompromis; men der skulle jo også brød under smørret. Det gode ved at blive postbud frem for arkitekt var til gengæld, at jeg nåede til en slagts forsoning med min far, som intet havde tilovers for akademikere - og kunsnere, som ikke kunne klare sig selv.

Torben Lindegaard

@Arne Lund 29. marts, 2022 - 07:46

Lad være med at skrive virkeligheden om.

Problemet for Kristian Leth er jo netop, at han IKKE er vokset op
med den kreative og uperfekte far, Jørgen Leth.

Efter skilsmissen fra Kristian Leths mor var Jørgen Leth fraværende i
børnenes liv. Jørgen Leth flyttede til Haiti sidst i 1980érne, da Kristen
var 9 år gammel - og kontakten forsvandt næsten.

lars søgaard-jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Søren Kristensen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Tror rigtig mange fædre kunne tænke sig at have været noget mere for sine børn, men arbejde/økonomi, lange arbejdsdage gjorde at der ikke var meget overskud tilbage i "fritiden".
Mange fædre føler at de har svigtet sine børn når de kommer op i alderen, så kan de godt indse at de brugte og valgte arbejde før børn/familie, men arbejde var/er også en verden hvor man bliver opslugt af og tager det meste af din vågne tid.

Det er sikkert svært at sætte sig ind i 48-60 timeres arbejdsuge, 6 dage om ugen i dag, men sådan var arbejdslivet tidligere og så er det klart at der ikke er meget overskud tilbage til ungerne.

Du har måske været "heldig" at opvokse i en akademiker familie uden alt for meget druk selvom de vist drikker lige så meget som "manden på gulvet" og har ikke fået øretæver fordi det var lige noget Faderen lige havde lyst til i sin brandert, ikke have nyt tøj fordi pengene var gået til druk o.s.v., så det kan da godt være at din Far ikke lige har været der for dig, men der er mange der har oplevet noget der var meget værre end det du har oplevet.
Men de har ikke et kendt efternavn og kommer i medierne :-)

I forhold til de forhold jeg oplevede i min barndom, så er det som at du har fået stjålet en slikkepind og nu brokker dig over at du ikke fik en ny og får psykiske traumer af det.
Kom dog videre i dit liv.

Thomas Gitz-Johansen

Det lyder som en god bog om den kunstneriske selvrealiserings skyggeside. For andre 70’er-forældrere, var det den politiske situation, der skulle ordnes, og den 3. verden, der skulle reddes. Og idealet om opdragelse var jo frihed og børnemagt, så børnene kunne jo passe sig selv.

Jeg tænker, at der bag Kristians "opgør" ligger en far-længsel, som mange nok kan kende. Jeg kan. Det er (for mig) ikke så meget en anklage, for forældre har sgu alle dage haft nok at se til. Det er mere, ja, et savn eller en længsel, som jeg tænker kan pege fremad i vores egne forsøg på at være fædre.