Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Nørdet detektivarbejde afdækker, hvor filosofferne K.E. Løgstrup og Villy Sørensen mødes – og skilles

Athen og Jerusalem har måske mere tilfælles, end man skulle tro. Fælles fronter og interne brudflader mellem K.E. Løgstrup og Villy Sørensen undersøges i filologen Steen Tullbergs nye bog

Villy Sørensen i starten af 1980’erne. Det er filosoffen og etikeren mere end teologen Løgstrup, han er begejstret for.

Jacob Maarbjerg

Kultur
4. marts 2022

Igennem 1960’erne og 1970’erne var teologen K.E. Løgstrup og forfatteren Villy Sørensen to centrale tænkere i den danske offentlighed. Fra Sørensens anmeldelse af Løgstrups epokegørende Den etiske fordring i 1957 til Løgstrups død i 1981 krydsedes deres veje på mangfoldige måder. I Saglighedens lidenskab har filologen Steen Tullberg sat sig for at undersøge forholdet mellem dem, og det sker med engagement, fortællelyst og god formidlingsevne. Med overblik over stoffet og vilje til at fremholde ligheder og forskelle i et frugtbart mix er styrken ved bogens syv kapitler redeligheden og præcisionen. Der er ingen afklippede tæer, men en myndig afvejning af, hvor langt man kan strække de to mastodonter mod hinanden.

I mangt og meget delte de syn. Særligt i 60’erne bliver det tydeligt, at deres blik på velfærdsstaten, kulturpolitikken, demokratiet og kunstens rolle og betydning er overlappende. De havde også fælles fronter i nihilismen, den videnskabelige positivisme, universitetsmarxismen, økokrisen og teknokratiseringen af det offentlige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ulla Munksgaard

I 1870 udkom romanen ”Lykke-Peer”, der blev Hans Christian Andersens sidste

Ib Jørgensen

"Athen og Jerusalem har måske mere tilfælles, end man skulle tro. "
Sådan siges det i overskriften - men det uddybes ikke i artiklen - ærgerligt.
Det har været vor verdens ulykke, at de abrahamitiske religioner fik inficeret den græske tanke fra førsokratikerne og frem.

Og Pontoppidans roman var en kommentar til H.C. Andersens…

Mette Dybkjær Hansen

Til oplysning: i den oprindelige anmeldelse stod følgende at læse: "Der er enkelte svipsere. H. C. Andersen bliver til Lykke-Pers forfatter, og den biseksuelle Sørensen spås at ville have haft "et godt øje" til heteronormativiteten i dagens samfund; mon ikke det øje ville have været skeptisk?"

Det er helt forståeligt, at anmelderen har trukket afsnittet tilbage. Men måske skulle Information have gjort opmærksom på ændringen?