Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Oh Happy Day’ har svært ved at løfte sig som teater

Folketeatrets ’Oh Happy Day’ stråler takket være skuespilleren Marie Mondrup, men forestillingen – der er lavet over Helle Joofs gospelfilm – har for mange uvæsentlige detaljer med og kommer til at virke langstrakt
Der er trangt og morsomt i sofaen, når tristesse og længsler møder virkeligheden i Folketeatrets teaterversion af filmen ’Oh Happy Day’. Her fra venstre: Marie Mondrup, Tom Jensen, Ulla Veiby og Troels Malling.

Der er trangt og morsomt i sofaen, når tristesse og længsler møder virkeligheden i Folketeatrets teaterversion af filmen ’Oh Happy Day’. Her fra venstre: Marie Mondrup, Tom Jensen, Ulla Veiby og Troels Malling.

Gudmund Thai

Kultur
31. marts 2022

Skuespilleren Marie Mondrup udstråler noget ganske særligt. En oprigtig folkelighed og varme, men også en sårbarhed og en tristesse, som ligger langt fra hendes store smil. Og så kan hun synge: organisk, kraftfuldt og boblende af glæde.

Hele februar har hun været hovedfiguren i Oh Happy Day, som Folketeatret har haft på turné rundt i hele landet – i hvert fald da forestillingen endelig blev spillet efter hele fem coronaaflyste premierer – og forude venter nu en spilleperiode på Folketeatret i Nørregade. Forestillingen er en teaterversion af Hella Joofs film fra 2004 med Lotte Andersen i hovedrollen. Den handler om musikkens helende kraft – i stil med Kay Pollaks korfilm Som i himlen fra 2004, som Hans Rønne omskabte til teater i 2015.

I Oh Happy Day er det gospelsangen, der kommer til byen. Her er Hannah løbet sur i sit ægteskab med revisoren Carsten, så hun bruger mere og mere tid på sin korsang – og ikke mindst på den amerikanske gospelpræst, der hellere end gerne vil hjælpe hendes kor med at indøve en gospelkoncert.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her