Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Olga Tokarczuk kan skrive alt fra historisk pastiche til hverdagsrealisme

Med ’Bizarre fortællinger’, der netop er oversat til dansk, bekræfter Olga Tokarczuk, at hun er en overlegen stilist

Lige siden sin første roman ’Broderskabets rejse’ fra 1993 har Olga Tokarczuk været optaget af forholdet mellem rationalisme og mysticisme.

Lukasz Giza

Kultur
4. marts 2022

Olga Tokarczuks fortællinger lever op til samlingens titel. De er virkelig bizarre.

De ti fortællinger, der udgør hendes seneste bog på dansk, er som udgangspunkt også meget forskellige. Den korteste er på blot fire sider, mens den længste er på 44, og den geografiske og tidslige spredning er betragtelig. I »De Grønne Børn« befinder vi os for eksempel i 1600-tallets Polen, hvor den skotske hofmediciner William Davisson er blevet hidkaldt af den polske konge Jan Kazimierz.

Davisson følger denne på et togt gennem de polske skove, hvor kongens jægere en dag fanger to grønne børn. De grønne børn bliver snart katalysatorer for en række mærkelige begivenheder, der sætter et uafrysteligt præg på Davisson og får ham til at sætte spørgsmålstegn ved sin viden om, hvad naturen i grunden er.

En fortælling som »Transfugium« er derimod henlagt til en nær, let dystopisk fremtid, hvor selvkørende biler og motorcykler er en realitet, og hvor såkaldt »transfugation«, et mystisk ritual, der tillader en sjæl at overgå til noget andet levende, er blevet muligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her