Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Olivia Colman slår sin stjernestatus fast i rollen som ambivalent mor

En midaldrende litteraturprofessor tager i det fremragende psykologiske drama ’The Lost Daughter‘ til en græsk ø for at passe sig selv og sine studier, men bliver i stedet konfronteret med et hav af følelser angående sin måde at være mor og kvinde på
Litteraturprofessoren Leda (Olivia Colman) vil have fred på sit ophold på en græsk ø. Det får hun ikke. I stedet får hun smasket mindet om dengang, hun svigtede som mor, lige op i ansigtet.

Litteraturprofessoren Leda (Olivia Colman) vil have fred på sit ophold på en græsk ø. Det får hun ikke. I stedet får hun smasket mindet om dengang, hun svigtede som mor, lige op i ansigtet.

Netflix

Kultur
11. marts 2022

I en vidunderlig scene et godt stykke henne i Maggie Gyllenhaals debutfilm, The Lost Daughter, danser hovedpersonen Leda (Olivia Colman) rundt i en stor rød kjole til Bon Jovis firserrockbasker »Livin’ on a Prayer« til en byfest på en græsk ø. Hun er 48 år, professor i italiensk litteratur, alene afsted på en blanding af badeferie og arbejdsophold, og så elsker hun det nummer, fortæller hun feriehusviceværten Lyle (Ed Harris), som hun danser med.

Dansescenen kommer et godt sted i filmen, stemningen omkring Leda er blevet mere og mere anspændt i løbet af hendes ophold, og man trænger til at se hende lægge hovedet tilbage, danse sjovt og vildt og lade sig snurre rundt i folkemængden med Lyle. Det er så lystfyldt, men slutter brat, da Lyle gør Leda opmærksom på, at en gruppe unge mænd fra den amerikansk-græske klan, Leda er kommet på kant med, står og nidstirrer hende. Det er ikke sikkert, det er en god idé at blive, og Leda pakker sin lyst og længsel sammen og går sin vej.

Episoden indkapsler filmens gennemgående tema: Leda, der bliver afbrudt i at gøre, hvad hun har lyst til, og måden hun håndterer det på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Flemming Olsen

Ja, det sikkert en glimrende film, men Colman har allerede en oscar for The Favorite i 2019, og hun får ikke en til navnlig ikke så kort tid efter. Flere end en oscar - så skal vi altså op i superstjerne status som Katharine Hepburn og Streep, og der er engelskfødte Colman trods alt ikke endnu.

Det bliver nok californiske Chastain i rollen som evangelisk prædikant, et typisk amerikansk emne, som løber med den, eller måske, måske Stewart som prinsesse Diana.

Anders Sørensen

Jeg kan simpelthen ikke se Olivia Colman som andet end Sophie i "Peep Show".

Det er helt klart mit problem.