Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Paul Verhoeven fortæller sexet og bidsk om religiøst hykleri i sin nye film, ’Benedetta’

Den hollandske billedstormer og systemkritiker Paul Verhoeven udstiller hykleri, magtfuldkommenhed og grådighed på sofistikeret vis – og helt uden at holde sig tilbage – i ’Benedetta’, der foregår i et kloster i 1600-tallets Italien
De både elskende og stridende nonner i Paul Verhoevens skarpe og skamløse ’Benedetta’. Fra venstre: Bartolomea (Daphne Patakia), Benedetta (Virginie Efira) og Felicita (Charlotte Rampling).

De både elskende og stridende nonner i Paul Verhoevens skarpe og skamløse ’Benedetta’. Fra venstre: Bartolomea (Daphne Patakia), Benedetta (Virginie Efira) og Felicita (Charlotte Rampling).

Another World Entertainment

Kultur
10. marts 2022

Det er ikke småting, Paul Verhoeven smider i hovedet på publikum i sin seneste film, Benedetta: Brutale magtkampe, skamløs populisme, religiøst sværmeri, en sværdsvingende Jesus, hed sex mellem to nonner, grum tortur og blodsprøjtende selvflagellation. Men det er jo sådan set også, hvad man forventer sig af den hollandske filminstruktør, der aldrig har været karrig med sine virkemidler, og som altså sætter streg under sine budskaber med rigelige mængder sex og vold.

For Verhoeven fremmer overdrivelsen forståelsen, og selv om hans film indimellem godt kan ligne kulørt spekulation, er han samtidig en skarp systemkritiker, der i Hollywoodfilm som Robocop, Total Recall, Starship Troopers og Showgirls kaster sit satiriske og skarpe blik på alt fra korrupte politikere og politistyrker over fascistoide fremtidsscenarier til en underholdningsverden, hvor alle lurer på at stikke hinanden i ryggen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her