Det er ikke småting, Paul Verhoeven smider i hovedet på publikum i sin seneste film, Benedetta: Brutale magtkampe, skamløs populisme, religiøst sværmeri, en sværdsvingende Jesus, hed sex mellem to nonner, grum tortur og blodsprøjtende selvflagellation. Men det er jo sådan set også, hvad man forventer sig af den hollandske filminstruktør, der aldrig har været karrig med sine virkemidler, og som altså sætter streg under sine budskaber med rigelige mængder sex og vold.
For Verhoeven fremmer overdrivelsen forståelsen, og selv om hans film indimellem godt kan ligne kulørt spekulation, er han samtidig en skarp systemkritiker, der i Hollywoodfilm som Robocop, Total Recall, Starship Troopers og Showgirls kaster sit satiriske og skarpe blik på alt fra korrupte politikere og politistyrker over fascistoide fremtidsscenarier til en underholdningsverden, hvor alle lurer på at stikke hinanden i ryggen.
