Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Smuk og overraskende bog giver kirken sin fortryllende herlighed igen

En usædvanlig, men modig forlagssatsning om kirken, insisterer på åndshistorien som en forfinet sag
Kultur
18. marts 2022
Bent Flemming Nielsens opgør opgør med kirkens støvede og indforståede sprog antyder, at årtiers religøs nedrivning kan være ved at være forbi.

Bent Flemming Nielsens opgør opgør med kirkens støvede og indforståede sprog antyder, at årtiers religøs nedrivning kan være ved at være forbi.

Emilie Lærke Henriksen

Indimellem sker det, at nogen går mod strømmen. Og vi bliver mindet om, så lifligt, at strømmen bare er en strømning, som verden mageligt har ladet sig føre med af. Men så står der pludselig én og ser stædigt i en helt anden retning.

Lidt tilfældigt fik jeg tilsendt en lille bog til anmeldelse, den kunne næsten være blevet væk mellem de reklamer, vi ikke får. Eller mellem fingrene på vej op fra postkassen. Men pludselig lå den der på spisebordet. Genfortryllelse – Kirkerum og gudstjeneste hedder den, og så er den smuk, og én ud af en serie på foreløbig syv små bøger og flere er undervejs, som med en vis pludselighed har set dagens lys fra Vandkunstens Forlag i løbet af den seneste tid.

Og det er måske det, jeg mener med at gå imod strømmen: Teologisk Folkebibliotek hedder bogserien, som er opstået i et samarbejde mellem Vandkunsten og Københavns Universitet. Hvor suverænt ude af trit er lige det? Bare navnet. Og jeg får lyst til, at det, vi kalder coffee table books, var lige netop den type bøger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her