Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Sommer og Joyce er fælles om at slæbe sproget og jeget gennem sølet

Fra hver deres position udforsker Peter Sommer og Joyce på deres nye plader antihelten i dansk sangskrivning. Sommer med et resigneret blik og en kærlighed til fransk melankoli, Joyce midt i ungdommens selvmodsigende kaos og med 90’ernes alternative rock i den åndelige bagage
Kultur
30. marts 2022
Selv omtaler Peter Sommer det musikalske univers på hans nye album som fransk country – men altså sunget på dansk.

Selv omtaler Peter Sommer det musikalske univers på hans nye album som fransk country – men altså sunget på dansk.

Søren Lynggaard Andersen

Siden Tom Kristensens roman Hærværk har der været en nærmest kanoniseret måde, mænd kan gå i hundene på i dansk kultur. Og få i moderne sangskrivning har ramt denne destruktive spiral så godt som Peter Sommer, da han udsendte Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene tilbage i 2008.

Et album, der da også rummede en sang med netop titlen »Hærværk«, og en plade, hvis sange også var stærkt repræsenterede på sidste års PSPHPT, hvor Sommer i samarbejde med Palle Hjorth gjorde status og dissekerede sit sangkatalog i et anderledes intimt univers.

Det var en plade, der nok i sin natur var tilbageskuende, men som også markerede en skillevej, hvor Sommer fandt ind i en rolle som resigneret crooner med især Jaques Brel og Leonard Cohen som oplagte pejlemærker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her