Til de allerkæreste klenodier i anmelderens efterhånden umanerligt omfattende lyrikbibliotek hører hele to eksemplarer af Sten Kaaløs debutdigtsamling Med hud og hår, som blev udsendt af Otto Sigvaldi på dennes forlag i 1969 og solgt fra hans barnevogn på Strøget. Førsteoplaget er trykt med sorte typer, andetoplaget med blå, men begge præsenterer sig som et nummer af tidsskriftet KVIDENS TINDER. Og indholdet? Det er simpelt hen indbegrebet af de sene tresseres stemning og livsfølelse: lange, slentrende, vildt charmerende kærlighedsdigte med masser af glimt i øjet, og dertil et lille sæt rejsedigte fra Liverpool, Dublin, Barcelona.
Siden er der gået mere end et halvt århundrede, hvor Kaalø har fået vist sit talent også i andre genrer som roman og skuespil samt i mange år haft sit virke som frimenighedspræst i Sønderjylland. Men i de senere år er han med fuld energi vendt tilbage til digtgenren og har på Vandkunsten udsendt en stribe fine, helstøbte bøger i et lille, uprætentiøst format, oftest båret af selvfølgelig livsglæde, men også af en smittende vished over gang på gang at kunne finde de helt rigtige, som regel ikke særlig prangende ord.
Nyest er Hop hop hop, 43 digte, som stemningsmæssigt kendetegnes ved livsfryd og livstaknemmelighed, overgiven ømhed og sødme. Formen veksler mellem på den ene side lange tekster med lange verslinjer i debutbogens facon og på den anden side slanke, søjlelignende digte med ganske korte verslinjer, næsten som snefnug på siden:
»Elskede / i verden / er der bare os // solen / er af guld / på himlen // over / husene på / Christianshavn // elskede / der er kun / os i verden // vi har / elsket / elskede // du er / kørt afsted / på arbejde // jeg går / ud i byen / og køber ind // der er bare / os og nu / falder regnen // gaden / vrimler / af mennesker // store / og små / lette og tunge // men du / er her / ikke // alligevel / ser jeg / kun dig.«
Så enkelt og uanstrengt kan det gøres. Kaalø er gennem årene blevet virkelig god til at fange livsunderet og få det enkelte digt til at svæve. Ja, i en af teksterne er det ligefrem det lyriske jeg, der svæver, nemlig hele vejen fra den ene ende af køkkenet til den anden: »jeg sætter af / med begge ben og svæver / opad fremad / lykkelig og udødelig / glider sagte henad loftet / fra mørket mod lyset (…) hen imod bordet / hvor du står ved vinduet med kagen / gennem ruden lyser sneen / som flødeskum mellem affaldet / du trækker vejret / jeg lægger nakken tilbage / du bøjer ansigtet opad / ser imod mig / blinkende skærer / lagkagekniven i baggårdens lys / din ånde rammer min / og vore læber mødes.« Dermed forenes ånde og ånd i noget så yndigt og prosaisk som det, der i pædagogsprog vistnok kaldes en kagespisningssituation. Sammen når de elskende glædens og ikke kvidens tinde. Jordbundethed og himmelflugt kan åbenbart lade sig gøre inden for samme menneskelige og digteriske rum.
Nye opdagelser
Hvis Sten Kaalø i de korte digte demonstrerer sans for fortætning, er det i de lange forløb fortællingen, han dyrker. Og selv om man skulle tro, at han for længst havde gennemskrevet Valby og sin ungdom på tværs og kryds, gør han skam stadig nye opdagelser, som i »Overjordisk«, et helt vidunderligt digt, hvor han med skarphed husker det ganske særlige lys, der faldt over en gade en ganske almindelig dag »som et digt der findes / men ikke er skrevet endnu«. Det er det så nu, tillige med en barndomserindring fra møddingen og ømme historier om piger, jeget sværmede for engang.
Læser man bogen i ét stræk, skiftende mellem de tynde og de tykke tekster, de kunstfærdigt stramme og de mageligt spadserende, opdager man, at det faktisk hele tiden handler om at løfte sig fra jorden. Tage små hop som gærdesmutten, eller også hoppe med kloden rundt om solen, »hele galaxen / hop efter hop / under Guds hoppende evighed / og æblet på grenen / nikker / imens det hopper / op og ned / op og ned / som hilser det venligt på alt / som er hele den morgenvåde verden / til uendeligt behag.« Behaget er også helt på læserens side.
Sten Kaalø: ’Hop hop hop’. Digte. Vandkunsten, 85 sider, 200 kroner
