Frank Miller er en af den amerikanske tegneseries store skikkelser det sidste halve århundrede, primært kendt for sine definerende bidrag til superheltegenren. Det er hans Batman, alle i dag kender, uanset om de har læst hans klassiske tegneserier fra 1980’erne eller kender figuren fra andre, nyere sammenhænge. Uden ham, ingen Batman-film af Tim Burton, Christopher Nolan eller – aktuelt lige nu – Matt Reeves. Hans fingeraftryk på tidens fysisk martrede og psykisk kompromitterede superhelteskikkelser er uafviseligt.
Med 35 års forsinkelse er et af hans hovedværker, Daredevil – Genfødt, nu blevet udgivet i bogform på dansk. Det sker i tvivlsomt design, men i flot udstyr og fin, men ikke anglicismefri, oversættelse ved Henrik List.
Der er tale om en fuldtonet melodramatisk fortælling om heltens sammenbrud og genrejsning med eksplicit katolsk-religiøse overtoner. Vi bevæger os i kapiteltitlerne fra Apokalypse over Frelse til Armageddon. Men det er også rendyrket pulp af den slags, der griber læseren i kraven og ikke giver slip, før helten har trodset skærsilden. En klassiker i genren.
’Sturm und drang’
De blinde superhelt Daredevil bedriver selvtægt om natten, hjulpet af sine andre supersanser, mens han om dagen tjener loven som forsvarsadvokaten Matt Murdock. Ved siden af Batman, er han Millers signaturfigur. Det var Millers tid som forfatter og tegner på serien Daredevil hos Marvel Comics mellem 1979 og 1983, der blev hans gennembrud. Han tilførte Stan Lee, Joe Orlando og Wally Woods rødklædte, akrobatiske storbyhelt en moralsk dimension, som eksplicit satte genrens grundlæggende selvtægtstematik til diskussion. Hans egne oplevelser med overfald i New York forstærkede hans sympati. Netflix’ tv-serie om Daredevil (2015–18) skylder Millers fortolkning alt.
Genfødt blev udgivet i 1987 og markerede en tilbagevenden til figuren for Miller, efter han ovre hos rivalerne på DC Comics havde lagt sidste hånd på sit episke mesterværk Batman: The Dark Knight Returns (1986, dansk udgave 1989). Han skabte den i samarbejde med Daredevils på det tidspunkt faste tegner David Mazzucchelli, der ligesom han havde en katolsk opvækst i bagagen og New Yorks skidt i blodomløbet.
Mazzuchelli tilføjede Millers Sturm und Drang en levet stoflighed og en elegance i figurtegningen, der forløser de mere følsomme undertoner af Millers forfatterskab klarere end dennes egne, mere råt ekspressive tegninger kunne. Hinsides dramaet er Genfødt en slumromantisk besyngelse af 1980’ernes delvist sammenbrudte, men også forjættende New York.
Perfektioneret samarbejde
De to perfektionerede sideløbende dette samarbejde i en af de smukkeste superhelteserier nogensinde, Batman: Year One (1987, dansk udgave 1990). Derefter lagde Mazzucchelli definitivt superheltene bag sig og helligede sig med uhyggelig selvsikkerhed tegneserier af mere finlitterært snit, mest markant hans og Paul Karasiks øjenåbnende versionering af Paul Austers City of Glass (1993, dansk udgave 2006) og den urværkspræcise identitetsroman Asterios Polyp (2009, dansk udgave 2012).
Karen Page, Matt Murdocks love interest fra dengang, serien blev tegnet i romantisk-uskyldig 60’erstreg af John Romita, er gået i hundene som stofafhængig pornoskuespiller i Mexico. Hun sælger Daredevils hemmelige identitet for et fix. Det kommer lynsnart New Yorks altdominerende mafiaboss, The Kingpin, for øre. Han beslutter sig for systematisk at nedbryde sin plageånd, »det eneste gode menneske, han har kendt«.
Han får således indefrosset Murdocks økonomiske aktiver og annulleret hans advokatlicens med falske anklager om korruption. Samtidig er Murdocks kæreste, Gloria O’Breen, ved at forlade ham til fordel for hans ven og kompagnon Franklin ’Foggy’ Nelson. Han føler sig forrådt og forfulgt.
Metaforisk visualiseret
For læseren kan hans sammenbrud forekomme en anelse pludseligt, hvis ikke man er bekendt med de forudgående episoder af serien, forfattet af Denny O’Neill, som havde skrevet det frem. I den nye danske udgave hjælper det en smule, at vi til sidst får et af disse tidligere numre, i hvilket Miller i samarbejde med O’Neill gøder jorden for, men udspringet som føljetonafsnit er og bliver en mindre svaghed ved Genfødt som selvstændig historie.
Skildringen af heltens sammenbrud er kropsnært men også metaforisk visualiseret. Kapitelåbningerne følger ham uroligt sovende, set oppefra, først i sin seng, så i et luset hotelværelse og til sidst på et leje af skraldeposer i en gyde i tiltagende fosterstilling. Man lugter sveden under hans lurvede, blå dynejakke. Da han ender i en smadret taxa på bunden af East River, suggereres vandets dunkle grums af fintmaskede rasterark under Christie Scheeles besk tonede fladefarvelægning.
Murdocks frelse skal ikke udpensles her, men det kan afsløres, at fosterstillingen afløses af kortsfæstelsespositur, og at der også forekommer et direkte citat fra Michelangelos berømte Pieta-statue i Peterskirken. Genren har altid været gennemsyret af religiøs ikonografi og tematik, men Daredevil etableres her som en af de første eksplicit religiøse superhelte.
Korrupte forbindelser
Sideløbende følger vi Karen Pages heroiske vej mod en tilgivelse, der, da den kommer, klinger rent katarsisk. Vi får også historien om den principfaste graverjournalist Ben Urich, som fra starten aner konspirationen mod Murdock og sætter både sit og sin hustrus liv på spil i sandhedens tjeneste.
I en uforglemmelig scene konfronteres han med døden over telefonen, mens Mazzuchelli og Scheele fortrækker hans ansigt i groft ekspressionistiske folder og postkasserød signalfarve. Til sidst løfter Miller selvtægtstematikken til den storpolitiske arena, da Kingpin i sin kamp mod Daredevil trækker på sine korrupte forbindelser i det amerikanske militær. Vi forstår gradvist, at heltene er helte, fordi de er kompromitterede.
Millers kunst blev med tiden mere karikeret, med markante værker som Sin City og 300 (begge også kendt som film), men hans superkraft i 1980’erne var evnen til lydefrit at forene patos og poesi. Der var komplicerede og selvmodsigende følelser på spil. Genfødt blev, med Mazzucchellis mellemkomst, hans måske mest menneskeligt sårbare værk.
Frank Miller, David Mazzucchelli og Christie Scheele: ’Daredevil – Genfødt’. Oversat af Henrik List. Fahrenheit. 248 kroner.
