Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

’To the Modern Man’ er ikke bare et præcist portræt af den moderne mand. Den hamrer løs på hykleren i os alle

Kristina Nya Glaffeys romanportræt af den moderne mand rammer plet. Den er et nossespark til falskmøntnere i kønsdebatten og en hyldest til vreden
Kristina Nya Glaffeys roman ’To the Modern Man’ er et til et angreb på nuancernes beige regime.

Kristina Nya Glaffeys roman ’To the Modern Man’ er et til et angreb på nuancernes beige regime.

Sigrid Nygaard

Kultur
1. april 2022

Det begynder måske med et myggestik. Et lille prik, der ikke gør noget væsen af sig, før man slukker natlampen. Men så er det, at giften spreder sig. Den lille irritation vokser og kradser sig ubønhørligt ind på sjælen.

Kan man skrive, så man vækker den vrede, der lurer lige under huden på de fleste af os, så besidder man mægtige kræfter. Det er bare ikke på mode at lade vreden løbe af med sig. Der skrives mange nuancerede bøger om skam, angst, alkoholanger og lykkelige skilsmisser. Men en bog, der besinder sig, er Kristina Nya Glaffeys To the Modern Man slet ikke. Og det er derfor, den er så god.

To the Modern Man er en decideret antiskabelsesfortælling: Den begynder med, at lyset slukkes. Må pæren i den moderne mands lysterapilampe med indbygget fuglekvidder sprænge og sætte hans nøje tilrettelagte dag i de forkerte svingninger fra første sekund, ønsker en stemme, der forfølger en mand, vi snart skal lære at kende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Gitz-Johansen

Øv! Den gider jeg fandeme ikke læse. Jeg er en moderne mand, og slider røven i laser for familie og arbejde og verdens udsatte i almindelighed. Så det kan være, at patriarkatet skal væltes og alt det der, men personligt ville jeg fandeme gerne have, at nogen en dag siger "tak for den store indsats". Men det er altså ikke hos Glaffeys.

jens christian jacobsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Morten Andreasen

Hvilken herlig anmeldelse. Hvis sproget i selve bogen er bare halvt så fedt ryger den lige ned. Kommer til at tænke på Brünnhildes arie i Götterdämmerung hvor hun brænder Valhalla ned til grunden, efter hun langt om længe har fået nok af Odins macho BS.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Asiya Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Der er vist....delte meninger om hvorvidt den rammer plet.

https://www.berlingske.dk/litteratur/1-stjerne-militant-frontalangreb-pa...

Politiken er heller ikke entydigt positiv:

https://politiken.dk/kultur/boger/art8695017/Det-her-er-et-overlagt-kara...

Jeg tror, jeg holder mig væk. Jeg er nok heller ikke målgruppen...

René Arestrup, jens christian jacobsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Peter H. Olesen

En sidebemærkning vedr. Valerie Solanas: Jeg har aldrig læst 'SCUM', men at skrive at Solanas 'drog pistolen mod Andy Warhol' er da lidt af en underdrivelse. Hun skød ham to gange og skadede hans mavesæk, lever, lunger, milt og spiserør. Warhol var erklæret død i adskillige minutter og tilbragte et par måneder på hospitalet, og han måtte gå med korset resten af livet. Jeg synes grundlæggende, at man bør skille privatpersonen og kunstner/værk ad, men der er ingen grund til pænt at pakke ind, hvad Solanas gjorde den famøse dag.

https://www.history.com/news/andy-warhol-shot-valerie-solanas-the-factory

Henriette Lund, Jan Thielke og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Peter H. Olesen

PS: Glaffeys bog lyder nu ret sjov, for øvrigt.

Anders Sørensen

Jeg har ikke læst romanen. Så jeg ved ikke, hvad den siger.

Til gengæld har jeg et voldsomt stort problem med det til artiklen påhæftede billedmateriale, hvor forfatteren sidder og ser kunstagtig og vigtig ud, som var forfatteren det væsentlige og ikke det skrevne.

Hvilket det sikkert er.

Jeg elsker science fiction, hvor forfatteren har kreeret de vildeste fantasiskabninger, helt løsrevet fra virkeligheden ...

Torben S Rose

“To the Modern Man” er faktisk ret underholdende og på mange måder velskrevet. Efter at have læst anmeldelsen her i Information, sidder jeg dog tilbage med følgende spørgsmål:

Er Kristina Nya Glaffey en repræsentativ stemme for den moderne feminisme? Er hendes bog i så fald et manifest for denne feminismes mandesyn?
Og hvis dette er tilfældet, er det så virkelig det budskab moderne feminister vil lægge til grund for en konstruktiv debat om ligestilling?

Jens Christensen

Jeg har ikke læst bogen og gør det ikke. Men det er da altid dejligt, at dagliglivets helt helt små og ligegyldige stridigheder tilsyneladende ikke står i skyggen af bomberegn, coronapandemi og andre problemer af apokalyptiske dimensioner. Jeg fik også samme tanke ifm artiklerne om Pernille Rosendahl-anmeldelsen, som efter sigende skulle have været så vederstyggeligt famøs. Der er igen lidt plads til trivialiteter.

René Arestrup

Efter at have læst anmeldelsen i Berlingske, er jeg ret overbevist om - helt forudindtaget - at der er tale om en bog, jeg næppe bliver klogere af. Snarere deprimeret.

Det er mildest talt grotesk, at feministerne kan postulere tilstedeværelsen af kvindehad her og der, og alle vegne, bl.a. i alle ytringer der ikke er totalt konforme med feminismen. Og så samtidig hermed dyrke åbenlyst erklærede udtryk for mandehad, som gangbare indslag i kønsdebatten. Hengivelsen til dobbeltmoralen er fuldstændig skamløs.

Anders Reinholdt, Gert Friis Christiansen, Torben Bjerrehuus, ulrik mortensen, René Arestrup, Michael Larsen, Martin Kristensen og Torben S Rose anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Måske skulle vi, som mænd, se alt dette her som en mulighed. En mulighed for at holde op med at knokle, holde op med at have og udtrykke holdninger, bare for at please folk der hader os.

Istedet kunne vi bruge vores tid og energi på det vi selv vil.

René Arestrup

@Peter Jensen
Helt enig. Der har imidlertid længe været dobbelte standarder i kønsdebatten. Mænd har været underlagt et stærkt restriktivt regime for hvad de kan tillade sig at sige i al offentlighed, mens kvinder på det nærmeste har haft frit slag - måske også udtrykt i denne pamflet, hvor en tilsyneladende hadefuld og hævngerrig kvinde giver den fuld skrue.

Men måske er det vores egen skyld. Måske har vi, under indtryk af århundredes patriarkalsk undertrykkelse, bøjet nakken lidt for meget og givet ikke mindst de mest militante feminister carte blanche til at tale sig selv helt ud over kanten.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har læst bogen, men den lyder vældig interessant (og morsom, som Peter H. Olesen skriver for oven). Jeg har heller ikke læst hele anmeldelsen, da jeg ikke har abonnement på Information (for øjeblikket). Men jeg kom til at tænke på, at den engelske titel "To the Modern Man" også kan oversættes som "Til det moderne menneske". Og dermed være et i bredere forstand angreb på hele det vestlige moderne menneske (dermed også inklusiv moderne kvinder). En englænder vil helt sikkert forstå titlen sådan.

@Rene Aarestrup
Der er helt sikkert sket en tilvænning blandt mænd såvel som kvinder, som gerne vil være tilpasset tidsånden. Den består i, at man som udgangspunkt altid automatisk tolker kritik af kvinder, eller noget kvindeligt, som sexistisk. Og parallelt hermed tolkes kritik af mænd, eller noget mandligt, som udgangspunkt altid som velanbragt.

Det foregår løbende i de toneangivende medier på en forbløffende ureflekteret måde, nærmest som en refleks. Og fænomenet fastholdes desuden af, at feministerne, der på forhånd er tildelt rollen som de gode, absolut ikke tåler antydningen af kritik eller bare nuancering af deres synspunkter.

René Arestrup, Michael Larsen, Gert Friis Christiansen og Torben Bjerrehuus anbefalede denne kommentar

Korrektur: @René Arestrup!

Torben Bjerrehuus

Jeg holder information for at få nuanceret mine informationer, for at blive klogere herunder blive inspireret af nyskabelse inden for litteratur og musik.
Jeg er ikke sikker på at denne anmeldelse karakteriseret ved følgende udsagn:
“sætte sig ved Gud faders højre hånd, som han passende kan bruge til at spille sin fede pik med” opfylder ovenstående krav.
Til gengæld giver det et glimrende indblik i elskovshungrende frustrerede kvinders tanker og sjæleliv.
Men trøst jer kære mænd, der findes begavede vidunderlige kvinder i denne verden, kvinder der formår at udtrykke sig og evner et indgå i et berigende samværd med mænd. Bodil Skovgaard Nielsen og Kristina Nya Glaffeys tilhører ikke sidstnævnte kvinder.

Gert Friis Christiansen

Jeg lærte ordet "misogyni" at kende for flere år siden. Det blev hele tiden brugt i kønsdebatten. Måske er det på tide vi lærer ordet "misandri" at kende. Det står i den danske ordbog som "sjældent brugt"

Her lørdag aften kunne fænomenet så studeres i Deadline. Her var forfatteren i studiet hvor hun kunne udmale sit budskab, godt støttet af værten Niels Krause-kjær.

Krause-kjær er et særligt tydeligt eksempel på denne, i øvrigt helt almindelige tendens i medierne. Han har gjort det til et speciale at tage kønspolitiske emner op, så tit som muligt. Og hans metode er altid den samme: Gæsten er altid en feminist, og hun får altid fuldt frirum til at udmale sine bastante holdninger, mens Krause-kjær blot optræder som mikrofonholder med opmuntrende spørgsmål. Nogle gange er der to feminister i studiet, men ikke med henblik på en egentlig debat, for de er altid rørende enige. Og de møder selvsagt intet modspil fra Krause-kjær.

Har jeg ret i denne karakteristik? Det kan man jo selv vurdere, ved at følge med i, om det kan observeres i udsendelserne fremover.

ulrik mortensen, Jacob Mathiasen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Hun mente også, at kvinder havde svært ved at komme til orde, og at mænds bidrag kunne være at være stille og lytte. For 10-20 år siden var det en feministisk kritik, at mænd ikke deltog nok i kønsdebatten? Hun kan ikke være læser af Information, for her har kvinder haft en meget tydelig stemme gennem 50 år, men måske er ideen blot, at fastholde en godt velafprøvet påstand, der er god at positionere sig på. Gad vide om hun virkelig mener, at mænd skal holde deres kæft og være smukke?

Steffen Gliese

Inden nogen begynder at tale om 'Putin-kortet' eller 'Russerkortet', vil jeg skynde mig at sige, at de mænd, der har svært ved at forstå begrebsligheden i strukturel maskulin dominans, bare skal tænke sig som borger i Rusland. Så forstår man meget bedre det herskende paradigme.

Mads Jakobsen

Putin? Jeg er sikker på at Ukrainske kvinder gerne vil have at deres mænd fortsætter med at "performe maskulinitet." Og at russiske kvinder ikke skal nyde noget af 50-50 kønskvoter i infanteriet.