Vi anmelder ’Borgen’
Læsetid: 4 min.

’Borgen’ foregreb, hvad Ruslands aggression har vist os: Klimapolitik er sikkerhedspolitik

Vestens afhængighed af fossile brændstoffer har været det betimelige omdrejningspunkt for en sæson af ’Borgen’, der har insisteret på, at politik ikke kun handler om magt, selv om den også gør det. Hvis man overgiver sig til ’Borgen’s håbefuldhed, så er det enestående dansk drama
Birgitte Nyborg mister i sidste afsnit af ‘Borgen‘ sit partis opbakning på grund af hendes støtte til udnyttelsen af den olie, der er blevet fundet i Grønland.

Birgitte Nyborg mister i sidste afsnit af ‘Borgen‘ sit partis opbakning på grund af hendes støtte til udnyttelsen af den olie, der er blevet fundet i Grønland.

Mike Kollöffel/DR

Kultur
4. april 2022

Første afsnit af den sæson af Borgen, der søndag aften blev afsluttet på DR1, havde premiere den 13. februar. Ti dage senere invaderede Rusland Ukraine og tydeliggjorde, hvad vi indtil da helst ikke erkendte: Vores afhængighed af fossile brændstoffer er ikke bare dårlig for klimaet. Den har bundet os til samarbejder, vi ikke er stolte af, forkrøblet vores muligheder for at stille krav om forandring og undermineret vores værdiers troværdighed. At lade olie og gas blive i jorden og i stedet satse på grøn, vedvarende energi er ikke bare godt for klimaet. Det er godt for verdensfreden. Og det er præcis, hvad Borgen i denne sæson også har anskueliggjort for os.

Birgitte Nyborg siger det simpelthen i sidste afsnit. På den måde har Borgens pædagogiske projekt foregrebet verdens gang, og her i sidste afsnit insisterer den på muligheden for forandring på opløftende vis.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"That will be the day" hvis Kina bare siger ok til at miste en kæmpe kontrakt på mineraller, tor man på det, så lever man vist i en drømmeverden.

Danmark ville blive sagsøgt så meget at Grønland vil blive "givet" som kompensation for dumhed til Kina.

Karin Mette Petersen

Enig. Jeg er skuffet over slutningen af flere grunde. Denne happy ending vedrørende BN's "reaktiverede moralske kompas" er påklistret. Vi har ikke fået en forklaring på 1. Maliks død, 2. Hvad blev der af BN ' s jobtilbud fra amerikanerne? ( om støtte til et FN-job, som i historien pludselig blev vekslet til et EU-job) 3. Hvorfor hverken grønlænderne eller kineserne protesterede vildt og voldsomt mod Danmarks aftalebrud i en sag om 2000 milliarder kroner? Hans i Grønland, som hidtil havde kørt sololøb i oliesagen uden protester fra sine landsmænd, er pludselig i interne problemer. Come on...

Jeg synes kort sagt, der gik for meget Hollywood i slutningen - på den ikke så overbevisende måde. Et antiklimaks på en god sæson, desværre,

Pernille Rübner-Petersen

Ekstremt overfladisk dramaturgi .. vupti skifter Birgitte Nyborg mening 180 grader om udvindelse af olie, vupti er Birgitte Nyborg blevet magtmenneske, fordi hun har arbejdet så meget, at hun har tilsyneladende har mistet sin familie (men egentlig er børnene vel bare blevet voksne..) - eller også er hun blevet magtliderlig ud i den blå luft - well, shit happens apparently -og det følger vi så uden fordybelse eller uddybning i 7 afsnit, hvor det er mærkværdigt at ingen stiller hende stolen for døren, før Jon endelig udfordrer hende, hvorefter - vupti- Birgitte Nyborg er ikke magtmenneske mere - hurra!

Ja hun spejler sig i en hvalfanger på Grønland men der er ingen konfrontation. Hvorfor er hun døv for sin søns bebrejdelser men ikke en død muldvap og en grønlænder, der taler om grådighed i en overtroisk/mytologisk udlægning? Måske giver det mening, men her virker det overfladisk. Hans grådighed er i øvrigt minimal og lidt uskyldig i al sin beskedenhed trods de konsekvenser hans handling fik eller var en del af... Birgitte Nyborgs grådighed er af en helt anden dimension..

Det samme (det overfladiske) med Asgers og Emmy's lovestory - masser af potentiale for indvikling og udvikling - og det bliver til en rodet dialog om mod, forspildte muligheder og en fortrydelsespille. Hvorfor fanden er der ingen af dem, der brugte prævention! Vil hun i princippet gerne have et barn med sin mand og Asger, som lider af transportsyge og angst for at flyve, har han ingen kontrol-issues med at risikere at gøre en gift kvinde gravid.. hmm!

TV-serien taber i hvert fald alle muligheder for virkelig drama på gulvet - langt de fleste replikker er smalltalk og praktiske afklaringer (sådan føles det ihvert fald)- beslutninger bliver taget bag om scenen - "Amerikanerne har mistet tålmodigheden" - in what way..?!

Asger og Emmy genfinder hinanden over en isklump på hvert sit kontinent. Pludselig er alting imellem dem ligetil. Og ja suspense, suspense vedrørende Maliks død - men hey .. tiden er gået og who fucking cares.. det gjorde jeg og føler mig snydt!

Karin Mette Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg var nu godt tilfreds. Og jeg vil anbefale at læse Kristian Ditlev Jensens anmeldelse i filmmagasinet Ekko.