Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Bratscherne viste vejen i Blomstedts storslåede Bruckner-opførelse

Anton Bruckners fjerde symfoni gennemspiller en åndelig dramaturgi med tilløb, opstemninger, afbrydelser, nye ansatser og mægtige kraftbølger. Og med DR Symfoniorkestret under Herbert Blomstedts urokkelige tilstedeværelse og rolige armbevægelser blev man ført dybt ind i dette musikalske mysterium
Herbert Blomstedt styrede orkestret gennem førstesatsens tre kolossalt dynamiske faser med en kraft og en autoritet, som satte sig dybt. Ikke ved magt og styrke, men ved den spinkle, gamle mands ånd.

Herbert Blomstedt styrede orkestret gennem førstesatsens tre kolossalt dynamiske faser med en kraft og en autoritet, som satte sig dybt. Ikke ved magt og styrke, men ved den spinkle, gamle mands ånd.

Ivan Riordan Boll

Kultur
5. april 2022

Herbert Blomstedt er længe blevet hyldet som en af vor tids største Bruckner-dirigenter. Det vil fremstående orkestre i Østrig, Tyskland, Holland, Japan, England, Frankrig, USA og Norden bekræfte. Den 94-årige svensker med bopæl i Luzern er fortsat en utrættelig globetrotter og ofte med Bruckners symfonier i bagagen.

De befinder sig absolut i en liga for sig. Den egenartede opbygning, de kolossalt varierede klangrum og dristige harmoniske forbindelser udspringer af komponistens bestræbelse på at finde vej ind i troens mysterium, sådan som det bliver til i mennesket sat over for natur og kosmos. Tilblivelse og væren er et vigtigt modsætningspar i Bruckners symfoniske værker, eksemplificeret ved lange stigningsforløb, monumentale kulminationer og hengående temaopløsninger.

Der er i det hele taget tale om en åndelig dramaturgi med tilløb, opstemninger, afbrydelser, nye ansatser, koncentrationer og kraftbølger. Og med Herbert Blomstedts urokkelige tilstedeværelse og rolige armbevægelser føres man hver gang dybt ind i disse musikalske mysterier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her