Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

Vi har brug for fagligt velfunderede undersøgelser af identitetspolitik. Det er ikke denne bog

Nogen mener, at identitetspolitik fylder for meget og ødelægger for meget. Det siger ny stor antologi også – men den ender med selv at blive del af problemet
Nogen mener, at identitetspolitik fylder for meget og ødelægger for meget. Det siger ny stor antologi også – men den ender med selv at blive del af problemet

Sofie Holm Larsen

Kultur
22. april 2022

Der skrives og siges utroligt meget om identitetspolitik. Store dele af det, der skrives, har mest karakter af anekdoter, fornemmelser og følelsesdrevne kommentarer. Det er derfor yderst velkomment, at en række forskere har sat sig for på 550 sider at undersøge fænomenet. Desværre kommer de fleste af bidragene i bogen ikke særlig langt, for de har ikke sat sig ind i emnet identitetspolitik, dets opkomst, årsager og former, hvorfor de ender med at reproducere tidens fordomme snarere end at tilbyde dybde, historie og indsigt. Heldigvis, det skal også siges, er der bidrag, der gør den forskningsmæssige indsats, og der er bidrag, som er interessante – når de ikke snakker identitetspolitik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

En ganske interessant anmeldelse. Politiken har optrykt en redigeret version af Torsten Bøgh Thomsens efter mine begreber nærmest eksemplariske metodiske læsning og diskussion.

Bjarne Toft Sørensen

Identitetspolitisk tænkning har vel altid eksisteret og vil fortsætte med at eksistere, fordi mennesker nu engang er indrettet, som de er?

Problemet med identitetspolitisk tænkning er vel snarere de måder, som den politisk kan risikere at manifestere sig på under bestemte samfundsmæssige og historiske betingelser?

Hvis den f.eks. antager stærkt dogmatisk, autoritær og sekterisk karakter i form af bestemte bevægelser og med bestemte former for systemopbygning. Som sådan får den vel også typisk karakter af religionserstatning?

Problemet opstår f.eks., når filosofisk videnskabskritik udarter relativistisk i en så grad, at der gives plads til, at bevægelser af identitetspolitisk karakter med ny - religiøse undertoner erobrer dagsordenen på forsknings - og uddannelsesinstitutioner og i kulturelle institutioner i et omfang, som det f.eks. er sket i USA.

Da forskning, uddannelse og kultur i dag i høj grad er internationale fænomener, ikke mindst på grund af medieudviklingen og den økonomiske udvikling, med USA i en ledende position, kan det ikke undgå at få en afsmittende virkning på uddannelse, forskning og kultur i resten af den vestlige verden.

Trods alt er kommercielle økonomiske interesser og politiske identitetspolitiske bevægelser af racistisk og national karakter vel stadig farligere for udviklingen på uddannelses - og forskningsområdet og i de kulturelle institutioner i et land som Danmark, end de såkaldt "vensteorienterede" identitetspolitiske bevægelser er det?

jens christian jacobsen

'..[jeg] endte med at springe fra i god ro og orden..[..] de fleste ikke har fagligt grundlag for deres analyse og kritik af identitetspolitik.'
Så fik vi forklaringen på Mikkel Thorups uhørt kritisk anmeldelse af antologien om identitetspolitik.
Mikkel Thorup er professor i økonomisk idéhistorie. Hvordan kvalificerer denne faglighed til de arrogante bemærkninger i citatet?
Eller er rønnebærrene bare sure?