Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Digte som tråde, der løber gennem et landskab eller en eftermiddag

Nanna Storr-Hansens digte rammer den litterære tidsånd lige bagi, men gør det virkelig fint, præcist og konsekvent
Det er tydeligt, at digtene i Nanna Storr-Hansens Bøgetid vil spejle en form for udstrakt, flydende tid, skriver Informations anmelder.

Det er tydeligt, at digtene i Nanna Storr-Hansens Bøgetid vil spejle en form for udstrakt, flydende tid, skriver Informations anmelder.

Sigrid Nygaard

Kultur
22. april 2022

Der er taget så mange rigtige, diskret imponerende valg i Nanna Storr-Hansens tredje digtsamling Bøgetid. De enkelte digte står med sådan en selvfølgelig sikkerhed, at man skulle være et skarn, hvis man ikke blev imponeret. Igen og igen åbner de hverdagen, de digte – en hverdag med graviditet og en lille datter, med cykelture og vasketøj i det, der fremstår som et posturbant Amager – og lader noget andet glimte midt i den: naturens anderledes rytmer, mytologiske skikkelser, mosernes og jordbundens dybe stræk af tid.

Alt er frodigt og frugtbart og lægger sig i lag på lag over hinanden. Alt strømmer ind og ud af hinanden, og også af jegets krop, uden at det skal føles dramatisk. Det er mere bare sådan, livet er i Bøgetid, midt mellem puttetid med barnet og cykeltur forbi Vestforbrændningen. Så bliver tørven til et internet, så gror svampene som et skød eller som et sprog, så bliver omgivelserne som indvolde:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Elisabeth Christiani

Mange tak dejligt at tiden kommer den er til at mærke