Der er kortere afstand fra en LED-skærm til Monets åkander, end man umiddelbart skulle tro.
Sådan havde jeg det i hvert fald på den danske forfatter og billedkunstner Amalie Smiths (f. 1985) soloudstilling på Holstebro Kunstmuseum.
Kunstneren har installeret fem store LED-paneler i museets modernistiske arkitektur, der af al denne teknologi kommer til at se nærmest lagerhalskold ud.
De store lysmaskiner er massive på afstand – men går man tæt på, består deres billedflader af adskilte, bittesmå pærer. Det, der på afstand var et klart billede på skærmen, fortoner sig til en enkelt pixel. At opdage det er både fascinerende og foruroligende og fuldstændig som det chok, der overgår øjet, når man går tæt på et impressionistisk maleri og ser, at en åkande så let som ingenting kan opløses i grumsede klatter.
Det er denne grundlæggende erfaring af synets svindelnumre, som Amalie Smith leger med i udstillingen Looming. Hun skaber billeder af digitalt stof, men væver også selve billeddannelsens mekanik frem.
