Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Meditativ tur 700 meter ned i en syditaliensk grotte

Det er værd at give sig hen til den sneglefart, hvormed Michelangelo Frammartino fortæller om udforskningen af en 700 meter dyb grotte i Syditalien anno 1961 i ’Grotten’. Filmen byder hverken på dialog, karaktertegning eller action, men hensætter én i en anbefalelsesværdig meditativ tilstand
Følelsen af, at verden er stor og forunderlig, får et gevaldigt nøk opad i Michelangelo Frammartinos usædvanligt enkle, stille og meditative film ’Grotten’.

Følelsen af, at verden er stor og forunderlig, får et gevaldigt nøk opad i Michelangelo Frammartinos usædvanligt enkle, stille og meditative film ’Grotten’.

Øst for Paradis

Kultur
28. april 2022

Følelsen af, at verden er stor og forunderlig, er nogle gange større end andre. Under og efter visningen af Michelangelo Frammartinos usædvanligt enkle og stille film Grotten fik den følelse et gevaldigt nøk opad, så vidunderligt stenet var det at se en statisk filmet rekonstruktion af en ekspedition, der i 1961 som den første nogensinde begav sig helt ned i bunden af Europas dybeste grottesystem, Abisso del Bifurto, i Calabrien i det sydligste Italien.

Grotten minder i sin form om en fluen på væggen-dokumentarfilm, men er altså omhyggeligt iscenesat fra ende til anden. Landskabet er smukt indrammet, og de medvirkende mennesker fylder bemærkelsesværdigt lidt i det. De scener, der foregår nede i de trangere og trangere grottegange, er lyssat, så man både fatter driften efter at se noget, ingen før har set, og rammes af klaustrofobi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her