Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Multikunstneren Kristoffer Akselbo vender op og ned på, hvem der er »os« og »de andre«

Kunsthallen Kongegaarden i Korsør er omdannet til byggeplads og hjemløseherberg, men det er ikke helt nemt at sige, hvem der egentlig er uden for
Det er en grundlæggende udsathed – for klimaforandringer, despoti, ulighed eller medicinske forsøg – som Akselbo kredser om i sin udstilling i Korsør. Her er det en vævet orm sat op på stålhegnet i udstillingsrummet.

Det er en grundlæggende udsathed – for klimaforandringer, despoti, ulighed eller medicinske forsøg – som Akselbo kredser om i sin udstilling i Korsør. Her er det en vævet orm sat op på stålhegnet i udstillingsrummet.

Jette Sundby

Kultur
21. april 2022

Indimellem kan man godt savne en performancekunstner.

En kunstinstallation kan være nok så æggende – men hvis det er tydeligt, at der nogle gange er en performer, der aktiverer sceneriet, kan man føle sig lidt snydt, når det ikke sker, mens man er der.

Den danske performance-, installations- og videokunstner Kristoffer Akselbos udstilling WDB2 i kunsthallen Kongegaardens smukke rokokolokaler i Korsør har et bud på, hvordan man kan løse denne problemstilling.

Indimellem er der nemlig performance i udstillingen – men den dag, jeg besøger værket, må man klare ærterne selv. Og det viser sig at være et lidt langsommere, men mindst lige så urovækkende greb.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her