Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Nicolas Cage spiller Nicolas Cage i ny og ikke særlig vellykket komedie

Nicolas Cage spiller sig selv i Tom Gormicans ’The Unbearable Weight of Massive Talent’, der har sine underholdende øjeblikke, men desværre ikke får ret meget ud af sin ellers vittige præmis
Nicolas Cage (Nicolas Cage) og hans nye ven, Javi (Pedri Pascal), tager syre og bliver paranoide i Tom Gormicans nye komedie, ’The Unbearable Weight of Massive Talent’.

Nicolas Cage (Nicolas Cage) og hans nye ven, Javi (Pedri Pascal), tager syre og bliver paranoide i Tom Gormicans nye komedie, ’The Unbearable Weight of Massive Talent’.

Nordisk Film

Kultur
21. april 2022

Det er en god præmis: Skuespilleren Nicolas Cage spiller skuespilleren Nicolas Cage, der er begyndt at tvivle på sig selv og sit talent – og som bliver udfordret både personligt og professionelt af familie og fans. Cage, der efterhånden er blevet 58 år gammel, er en af sin generations mest fascinerende skuespillere. Han har medvirket i mange gode film, endnu flere dårlige, men han gør aldrig noget halvt, og selv om en film er elendig, er han som regel spændende at se på, fordi han ikke holder igen, og man sjældent ved, hvor man har ham. Som skuespiller er Nicolas Cage fuld af overraskelser.

Hans karriere strækker sig over 40 år, og han har lavet alt fra brede, kulørte underholdningsfilm – The Rock, National Treasure, Con Air, Gone in 60 Seconds – til smal arthouse som for eksempel de seneste års Mandy og Pig, der viser Cage fra en intens – og for ham – afdæmpet side. For selv når han holder igen, dirrer han og lærredet af følelser og affekt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her