Du balancerer på en line. Du er hele tiden bevidst om, at du skal holde balancen, at hvis du overskrider stregen, vil du falde ned i et sort dyb af usikkerhed, manglende forståelse, isolation, konflikt og dystopi. Men du føler dig samtidig ikke tilpas i din linedans. Det har du aldrig gjort. Og så pludselig går det op for dig, at linen slet ikke er en streg, men en kurve, der bølger op og ned med udsving og knuder og opture og nedture, der gør det svært at balancere, der gør det forvirrende at navigere, der gør regelrethed til en umulighed og får normaliteten til at gynge.
Nogenlunde sådan tolker jeg titlen på den eminente britiske digter, teatermanuskriptforfatter, rapper og musiker Kae Tempests fjerde album The Line Is a Curve. For den understreger sammen med pladens tolv numre den transitionsproces, den 36-årige londoner har været igennem de seneste år.
For to år siden sprang Kae Tempest ud som nonbinær ved at slette et t i sit fornavn og overgå til pronominet they (de, red.). I et interview med avisen The Guardian forklarer de det således:
