Hvad man ligesom skal gøre af sig selv og alle sine talenter, er et universelt spørgsmål for unge mennesker, men hvis man bor i Tasiilaq i Østgrønland, som hovedpersonerne i Kasper Kiertzners dokumentarfilm Tsumu, er der ekstra meget på højkant.
Nærmeste ungdomsuddannelse ligger i Nuuk, 700 km væk, og i vintermånederne kan man kun rejse dertil med hundeslæde eller på snescooter, så en uddannelse er forbundet med andre afkald, end hvis man kan tage toget hjem på weekend med vasketøj under armen. Og flytter man til Nuuk, risikerer man at føle sig marginaliseret og stigmatiseret, fordi østgrønlændere er overrepræsenteret i alle de triste statistikker over alkoholisme, selvmord og seksuelle overgreb.
Tsumu betyder »hvor skal du hen?« på østgrønlandsk (der vel at mærke er så forskelligt fra det vestgrønlandske, man taler i Nuuk, at det kan være svært at forstå hinanden), og filmen handler om to venner omkring de 20 ved navn Lars og Eino, der forsøger at besvare det spørgsmål, mens verden bare vælter ind over dem.
