Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Danske Jada er bedst, når hun tøjler sin triumf over alle haterne og sin egen angst

Den danske, skammeligt offentligt udskammede, strålende sanger og sangskriver Jada slår kontra med et voluminøst andet album. Elementerne raser igennem det, men hun er bedst, når hun kontrollerer sine følelser

Jada bøjer sig ikke for udskamningen på sit andet album, men synger tværtimod med fast blik og fornyet styrke.

Universal Music

Kultur
28. maj 2022

I 1986 vakte et dansk pladecover en del furore. Det var OneTwos selvbetitlede debutalbum, hvor den ene af bandets to forsangere, Nina Forsberg, holdt sin arm om bag hovedet og dermed blottede sin behårede armhule. Det kunne man da ikke.

Tre år senere tog bandet tyren ved hornene. På coveret til deres andet album, Hvide løgne, var der endnu en blottet kvindearmhule – nu dækket med barberskum. Sjovt, men vel også en retræte. Begge kvinder kunne jo i stedet have vist os begge deres behårede armhuler.

Det er længe siden, og vi er blevet klogere, er vi ikke? Ikke rigtig. Eller i hvert fald ikke alle.

I hvert fald er den danske sanger, sangskriver og producer Jada så sent som for tre år siden blevet udskammet af samme grund som Forsberg. »Jeg brækker mig over at se hendes arme og hendes armhulehår,« lød det dengang i en facebookkommentar. Hun havde så også noget andet, hun burde skamme sig over, mente nogle, nemlig hendes krop. »Godt hun ikke crowdsurfer, for så var vi alle sammen døde under hendes vægt,« lød det fra endnu et formørket menneske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her