Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Dengang Pollocks abstrakte malerier blev billedet på det vestlige samfunds kreativitet og frihed

I en ny stor antologi undersøges den kulturpåvirkning, der midt i den kolde krig med store pengemidler udgik fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, og som ligefrem var med til at omdefinere modernismens kunst som samfundskritisk til at understøtte et amerikansk verdenssyn

Jackson Pollocks malerier blev billedet på de vestlige samfunds kreativitet og frihed, en individuel og samtidig universel kunst, der stod i modsætning til den kollektive og statsstyrede i øst.

Album/Fine Art Images/Ritzau Scanpix

Kultur
27. maj 2022

Parapolitik er politik, der foregår uden for officielle institutioner og etablerede rammer hinsides demokratisk kontrol. Den er af natur klandestin, det vil sige, at den undslår sig loven. Ligesom både den mørke bagside og den skinnende forside udgør månen, er parapolitikken ikke en undtagelse fra, men en fast bestanddel af det liberale demokrati, dets skyggeside.

Parapolitik er sjældent genstand for offentlighedens opmærksomhed, ja måske fortrænger vi ligefrem vores demokratis janushoved, så vi kan leve vores liv med god samvittighed.

Men af og til titter parapolitikken utilsigtet frem. Som når whistlebloweren Edward Snowden afslører, at den amerikanske spiontjeneste NSA overvåger os alle i hoved og røv. Eller når dansk-syriske Ahmed Samsam sagsøger Forsvarets Efterretningstjeneste for stiltiende at se til, at han i Spanien blev dømt fængselsstraf for at tilhøre terrorgruppen Islamisk Stat, når han tilsyneladende havde infiltreret gruppen på vegne af tjenesten.

Så går der hul på bylden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her