Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Dorothy Iannone var virkelig fri i de 1960’ere, der stadig var ret bornerte

Dorothy Iannones vildt stimulerende udstilling på Louisiana viser ikke kun, hvor frimodig en seksualitet der var på færde i 1960’erne. Den viser også en stor kunstners måde at koble kulturhistoriens myter med feminisme og personligt stof
Iannone radikaliserer det demokratiske ved kunstnerbogen ved at kombinere den med den mest folkelige af alle bøger, kogebogen. Dorothy Iannone: En kogebog, 1969 (Omslag). Courtesy the Artist, Air de Paris, Romainville and Peres Projects, Berlin

Iannone radikaliserer det demokratiske ved kunstnerbogen ved at kombinere den med den mest folkelige af alle bøger, kogebogen. Dorothy Iannone: En kogebog, 1969 (Omslag). Courtesy the Artist, Air de Paris, Romainville and Peres Projects, Berlin

Hans Georg Gaul

Kultur
3. juni 2022

Papirbaseret kunst. Det lyder ikke af meget. Vi er vant til, at »stor« kunst også er monumental, eller i hvert fald enten er skulptur, maleri eller totalomsluttende installationer. Selv har jeg en stor faible for kunst skabt på papir, som vitterlig lige såvel kan være »stor« kunst, som de øvrige omtalte medier, hvis »stor« handler om at give kunstneriske oplevelser, der antænder sjælen, tanken eller bare blikket.

Over årene har Louisiana været med til at højne agtelsen for det papirbaserede med udstillingsrækken Works on Paper, og den nyåbnede udstilling med amerikanske Dorothy Iannone (f. 1933) er ingen undtagelse. Endnu en kvindelig kunstner, der aldrig før har haft en soloudstilling i Skandinavien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her