Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Eyal Weizman er i et konstant kapløb med politiet. Som læser lader man sig rive med

Medrivende og æstetisk veldrejet bog om den såkaldte retstekniske arkitektur, der opklarer forbrydelser ved hjælp af strukturer – både de fysiske og de kulturelle
I 2010 stiftede Eyal Weizman gruppen Forensic Architecture, der består af byggesagkyndige, forskere, jurister, billedkunstnere, journalister, og politiske aktivister, der bruger såkaldte »retstekniske« metoder til belysning af statslig voldsudøvelse.

I 2010 stiftede Eyal Weizman gruppen Forensic Architecture, der består af byggesagkyndige, forskere, jurister, billedkunstnere, journalister, og politiske aktivister, der bruger såkaldte »retstekniske« metoder til belysning af statslig voldsudøvelse.

Justin Tallis

Kultur
20. maj 2022

Konferencelokalet på Diamanten i København har stået halvtomt hele dagen til seminaret »War and Aesthetics«. Men pludselig sker der noget. Folk strømmer til for at se den israelske arkitekt Eyal Weizman, der tilsyneladende er den kreative klasses rogue svar på Obama. Med sin karismatiske, lavmælte stemmeføring fører den trinde mand os gennem et sjældent medrivende akademisk drama: opklaringen af en dobbelt drabssag, der i 2017 fandt sted ved beduinlandsbyen Umm-al-Hiran i Negev, i et område, der i dag betegnes som det sydlige Israel.

Hvis man ikke var på Diamanten i september for at opleve Weizman optrævle drabsepisodens indspundne koloni- og voldshistorie for et bjergtaget publikum, kan man i stedet læse den nysudkomne bog Retsteknisk Arkitektur, der nu foreligger i en glimrende oversættelse af Peter Borum, femte bind i Informations forlags Bibliotek for Ny Kunstteori.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her