Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Fem ananas til Ulla Henningsen i ’Cabaret’

Aarhus Teaters store musicalsatsning ’Cabaret’ er en klar advarsel om tidens højredrejning og modløshed. Med en overrumplende fantastisk Ulla Henningsen, der synger, så vi tilskuere kan høre vores egen magtesløshed i hendes stemme
Ulla Henningsen synger med uhyggelig kraft og desillusion i rollen som den tyske Fräulein Schneider, der skal giftes med Anders Baggesens jødiske grønthandler Schultz i ’Cabaret’ på Aarhus Teater. Hun bliver den person, alle kan spejle sig i.

Ulla Henningsen synger med uhyggelig kraft og desillusion i rollen som den tyske Fräulein Schneider, der skal giftes med Anders Baggesens jødiske grønthandler Schultz i ’Cabaret’ på Aarhus Teater. Hun bliver den person, alle kan spejle sig i.

Emilia Therese

Kultur
7. maj 2022

En ananas er det stærkeste symbol på kærlighed i musicalen Cabaret: en eksotisk og eksklusiv frugt, som den fattige, gamle, jødiske grønthandler Hr. Schultz har købt for at forære til den nedslidte pensionatsværtinde Fräulein Schneider som overraskende forlovelsesgave. Visuelt er det også denne ananas, der bliver det opløftende i Aarhus Teaters Cabaret: en malet kæmpeananas af pap, der sænkes ned gennem rummet, først som håb og senere som skræmmende advarsel.

Cabaret foregår i Berlin i begyndelsen af 1930’erne. Og Aarhus Teaters opsætning ønsker tydeligvis at minde os om tidens højredrejning – og om Putins trussel, som vi helst vil fortrænge. »Det er bare drengestreger,« som grønthandleren siger, da nazisterne første gang smadrer vinduerne i hans butik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mogens Sommer Madsen

Har netop set forestillingen - enten har den udviklet sig siden du, Anne, så den, eller også har du misforstået den. Det er jo ikke Bob Fosses film version vi ser - men en tragisk tour de Force mod kulturen og kunstens selvmord og politikkens pistol mod tindingen på folk , der forsøger at leve mere fuldt og helt. Forestillingen er noget af det bedste ensemble spil jeg har set på teatret - musikalsk og prosaisk, humoristisk og tragisk, morsom og dybt vedkommende - aldrig ligegyldig - man fyldes som publikum både af en voldsom smerte - en befriende latter og en lurende fornemmelse af foruroligende aktualitet lige udenfor teatrets port.