Åbningsscenen i Audrey Diwans filmatisering af Annie Ernaux’ selvbiografiske roman Hændelsen er helt igennem harmløs set med nutidsøjne præget af de sidste 50-60 års bestræbelser på seksuel frigørelse. Tre helt unge kvinder hjælper hinanden med at få brysterne til at sidde godt, inden de skal hen på en studenterklub og danse twist (filmen foregår omkring 1960).
Hovedpersonen Anne (Anamaria Vartolomei) går til opgaven med samme seriøsitet, som man senere ser hende udvise i litteraturstudierne i den sydvestfranske by Angoulême. Veninden Brigitte (Louise Orry-Diquéro) protesterer (på skrømt, forestiller man umiddelbart) over at komme til at se så sexet ud, at alle mændene vil få lyst til at elske med hende, mens den anden veninde, Hélène (Luàna Bajrami), ikke skal nyde noget af at fremhæve sine bryster. Måske er hun bornert, måske bare blufærdig, tænker man, men efterhånden som filmen udfolder sin historie om en uønsket graviditet, forstår man, at Hélène i det øjeblik lige såvel kan være bange.
Forskrækket seksualmoral
At der er grund til at være bange for, hvad der sker, hvis man giver efter for den mandeglæde, der lyser ud af alle tre kvinder henne på studenterklubben, oplever Anne på sin egen krop. Hændelsen følger hende nogle måneder fra denne aften med veninderne, der ville være helt almindelig, hvis ikke hun var tynget af bevidstheden om at være gravid, gennem hendes bestræbelser på at komme af med fostret. Handlingen afbrydes løbende af tekstskilte, der informerer om, hvilken uge hun nu befinder sig i. Disse ugetal er en ildevarslende omvendt nedtælling mod det punkt, hvor det er for sent at få en såkaldt englemagerske til at udføre en illegal abort.
Og mens ugerne går, kigger Anne hidsigt og forgæves efter blod i sine underbukser, trygler læger om at hjælpe sig og spørger sig forsigtigt omkring for at finde nogen, der kender nogen, der kan give hende adressen på et sted, hvor hun kan få en illegal abort. Abort er på det her tidspunkt både ulovligt at udføre og at få udført, ligesom hvem som helst, der hjælper nogen med at få en abort, kan straffes med fængsel. Det studentermiljø, Anne er en del af, er gennemsyret af en kropsforskrækket, syndsbevidst seksualmoral, der forstærker frygten for at få et barn, man ikke er klar til, med velbegrundet frygt for fordømmelse og decideret udstødelse.
Veninderne Hélène og Brigitte glider i baggrunden i det forløb, ligesom Annes studier til hendes lærers store frustration gør det. Audrey Diwan gør meget ud af at vise, hvor meget der er på spil for Anne. I bogen er den unge Annie Ernaux ved at gøre sine studier færdige, da hun bliver gravid, mens filmens Anne er på noget, der ligner et forberedende grundkursus med en eksamen, hun skal bestå, hvis hun vil fortsætte med at læse. I weekenden tager hun hjem til sine forældre, der driver en bar i en mindre by, og som er milde og kærlige, men også opsatte på, at Anne passer sine studier og dermed slipper for et liv med fysisk opslidende arbejde.
Velvalgt forenkling
Filmudgaven af Hændelsen er en noget forenklet version af Annie Ernaux’ korte roman, og forenklingen er helt klart til filmens fordel. Audrey Diwan afholder sig fra at overforklare relationer og kontekst og har heller ikke travlt med at introducere den mand, der gjorde Anne gravid, men som ellers ikke er selvskreven til at spille nogen stor rolle i hendes liv.
De refleksioner, over hvad den ufrivillige graviditet og den illegale abort betød dengang og sidenhen, der er en styrke ved bogen, er helt skrabet væk. Man følger bare den unge Anne, der ikke skammer sig det mindste over den sex, hun har haft, men skal navigere i et ganske menneskeskabt helvede af fordømmelse og hykleri, inden det lykkes hende at blive fri for den graviditet, der ville slå hendes liv ud af kurs.
Det gør man helt bogstaveligt med et håndholdt og nærgående kamera, der ofte filmer Anne bagfra, så man ser hen over skulderen på hende. Anamaria Vartolomei gestalter Annes desperation med et blik, der virkelig kan sortne, og en stærk og myndig udstråling. Viljestyrken skinner både igennem, når Anne flirter på studenterklubben, og når hun forsøger at udføre en abort på sig selv. Hændelsen vandt Guldløven på sidste års filmfestival i Venedig og er en imponerende helstøbt film.
’Hændelsen’. Instruktion: Audrey Diwan. Manuskript: Marcia Romano og Audrey Diwan m.fl. baseret på Annie Ernaux’ roman af samme navn. Fotografi: Laurent Tangy. Varighed: en time og 40 minutter. Fransk. Vises i udvalgte biografer landet over.
