Marta Sørensen er mangeårig satireskribent for RokokoPosten. Det er også i den ånd, hun slår tonen an i sin populærvidenskabelige bog om moderskabet, som hun dedikerer til sønnen »Rufus, det objektivt set sødeste barn i verden«.
Som læser fornemmer man hurtigt, at Marta Sørensen selvironisk har skøjtet gennem livets potentielle nederlag ved at forvandle dem til underholdende anekdoter. Og at hun har opfattet sig selv som usentimental, rationel og hårdfør og som modsætning til det følelsesstyrede.
Men i begyndelsen af 30’erne føder Marta Sørensen en søn, og så har vi balladen. Marta Sørensen får et chok over, at hun føler et stærkt behov for at blive anerkendt som »moderskabets 12-talspige« og lader sig slå følelsesmæssigt ud over ammevanskeligheder.
Hun havde tydeligvis troet, at hun var hævet over den slags. I stedet bliver hun forvandlet til en neurotiker, der uhæmmet nattelæser om slyngevugger og barnets hovedform på tvivlsomme hjemmesider.
Chokket sætter gang i en nysgerrig undersøgelse af moderskabet. Hun undersøger – gennem for eksempel kvindekampshistorie og barndomsforskning – hvordan dyrkelsen af moderskabet overhovedet er opstået.
Følelsesstorm
Bogens store styrke er Marta Sørensens egen ambivalens i moderrollen og hendes kritiske behandling af egne overbevisninger. På et tidspunkt interviewer hun for eksempel en mor, som sælger smykker af modermælk og ammer sin fireårige datter med henvisning til, at det er sundt og styrker »tilknytningen til mit ønskebarn«.
Under interviewet er Marta Sørensen udadtil konsensussøgende. Men mens hun lytter og nikker, bakser hun indvendigt med at etablere et forsvar for sin egen type moderskab – som om moderskab handler om at vinde over andres måde at være mor på.
Marta Sørensen skriver, at hun instinktivt har betragtet hjemmegående mødre som »påtrængende i deres lyst til at være sammen med deres børn. Det er, som om de finder en svaghed i sig selv, en afhængighed, en følelsesstorm, som skal udfoldes til et selvretfærdigt livsprojekt. For barnets skyld. De minder mig om min mor, når hun spørger, om jeg ikke skal have en sweater på, fordi hun selv fryser«.
På den anden side – det må Marta Sørensen indrømme – længes en del af hende efter den totale opofrelse for barnet og være hjemmegående ammemor.
Marta Sørensen er i konstant diskussion med sig selv om de emner, og hun griber fat i historien for at forstå, hvorfor morens opførsel bliver anset som så vigtig.
Holistisk begivenhed
Forskningen viser, at mange forældersandheder i Norden er kulturelt betingede, selv om de præsenteres som videnskabelige. For eksempel bruges autostole som generel børneopbevaring i USA, mens den danske sundhedsstyrelse anbefaler ophold i autostol til et absolut minimum.
I Norden betragtes fødslen som en slags holistisk begivenhed med »oplevelsespotentiale«, i USA betragtes det som en medicinsk begivenhed og kræver ikke jordemødre.
Gennem hele bogen forsøger Marta Sørensen at relativisere det gode moderskab. Lige nu er der en dyrkelse i Norden af det naturlige og autentiske moderskab med samsovning og langtidsamning.
Men forskere fortæller, at kvinder i jernalderen muligvis ikke var særlig knyttet til deres børn trods samsovning, og at det dengang var normalt helt at skille sig af med børnene.
Amning er også påvirket af moden. I tidligere tider var det på ammemode for overklassen at overlade fodringen af barnet til en professionel amme. Desuden døde næsten hver fjerde barn i sit første leveår i 1700-tallet.
Naturen som argument for nutidens moderskab er altså temmelig håndplukket. Marta Sørensen skriver: »Afsenderen er aldrig naturen selv, men et menneske med helt igennem menneskelige og kulturbårne idéer og motiver.«
Bogen er både klogt og godt selskab. Mindst interessant er bogen, når hun forfalder til at beskrive sine tanker som karikaturer. For eksempel »Hvis jeg ikke lægger ham (sønnen, red.) på maven straks efter fødslen for at opnå hud-mod-hud-kontakt, ender han så sine dage i et højsikret fængsel?«
Frygten for det højsikrede fængsel skal fungere som en munter personlig blottelse, men der er ikke meget ærlig blottelse i de sætninger. Man vil hellere læse om oprigtig frygt, som den ser ud, når man er en overuddannet og ressourcestærk mor i 30’erne.
Marta Sørensen afmonterer moderskabet som myte og sætter moderskabet lidt mere fri ved at sætte det ind i kulturel og historisk kontekst. Det er præcis, hvad moderskabet har brug for.
Marta Sørensen: ’Høne, Løve, Ravn – følelser, fakta og fordomme om mødre’. Gyldendal, 219 sider, 270 kroner
