Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Journalistisk selvironi og deroute i ujævn teaterforestilling om ’Ugens Rapport’

Mads Rømer Brolin-Tani stråler karismatisk i rollen som chefredaktør Kurt Thyboe i sin journalistudgave af John Travolta i Skuespilhusets syretripforestilling ’Ugens Rapport’. Men forestillingens rus fordamper undervejs
Selvdestruktionen dunker gennem journalisternes druk og drengedrømme i ’Ugens Rapport’ på Skuespilhuset. Her med Mads Rømer Brolin-Tani i rollen som chefredaktør Kurt Thyboe.

Selvdestruktionen dunker gennem journalisternes druk og drengedrømme i ’Ugens Rapport’ på Skuespilhuset. Her med Mads Rømer Brolin-Tani i rollen som chefredaktør Kurt Thyboe.

Camilla Winther/ Det Kongelige Teater

Kultur
18. maj 2022

Ugens Rapport hed bladet, der havde kvindebryster på forsiden og gonzojournalistik indeni. Det Kongelige Teaters forestilling Ugens Rapport viser sig dog mest at være et portræt af en karismatisk chefredaktør, der udlever sin drøm om at være chef og åndelig far for en horde skribenter, der får et kick af at være på sprut, sex og stoffer – og som bagefter skriver om syreoplevelserne i bladet.

Andreas Garfield har skrevet et manuskript, der fokuserer på chefredaktørens gode hjerte og kaotiske arbejdsmani. Figuren er skabt over den virkelige chefredaktør Kurt Thyboe (1940-2021), der som legendarisk chefredaktør for Ugens Rapport fra 1971 til 1981 fik bladets oplag til at nå op over 200.000 eksemplarer.

Teksten fremstiller Kurt Thyboe som en mand, der rendyrkede tidens jagt på journalistiske sensationer, men som ikke fattede kønskampens præmis og feministernes krav om respektfuld journalistik. Samtidig med at den bliver et billede af en mand i et temperamentsfuldt ægteskab, der holdes sammen af fortvivlelsen over en kronisk syg søn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg glæder mig virkelig meget til at se den.

Danny Hedegaard

Steffen Gliese, du/I kan virkelig glæde jer til at se den forestilling.

Jeg har netop set den i aften tirsdag, og det var en virkelig velspillet og godt fortalt historie om dette magasins storhed og fald.

Jeg læste bladet i min ungdom, og jeg mener bladet var kvalitet, og repræsenterede en ærlighed på sin helt egen præmis.

Modsat Aller husets, suverænt mest modbydelige pamflet Se & Hør.
Der efter min mening hellere måtte have lidt oplagsdøden end Ugens Rapport.

Jeg kan ikke forestille mig at ledelse og medarbejdere hos Ugens Rapport, som et overlevende medie ville begå kriminalitet, som tilfældet senere viste sig på Se & Hør.

I øvrigt oplevede jeg meget overraskende en teatergænger med en blindestok og en ledsager.
Meget positivt, hvis blinde og svagtseende også kan have glæde af at gå i teatret.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Morten Balling

"sprut, sex og stoffer"

Ja, det må jo have været et forfærdeligt liv...