»Jeg blotter min sjæl, og nu er vi fri,« rapper Kendrick Lamar hen mod slutningen af sin fuldkommen forunderlige, hjerteknusende, råt selvbekendende og visionært psykoterapeutiske, nye hiphopmilepæl Mr. Morale & The Big Steppers.
Hvis du leder efter et inderligt, klogt stykke journalistik og bekendelseslitteratur embedded i den afroamerikanske kulturs traumebibliotek og smerteregister, så led ikke længere.
Personligt tror jeg aldrig, at jeg har hørt så dybtgående, ærligt, tilgivende, analytisk potente tekster samlet på ét album.
Hvordan siges noget udtømmende om dét? Her følger et – pauvert – forsøg på det.
Psykosocial skærsild
Det er altid med referenceapparatet i højeste alarmberedskab, med tungen ud ad halsen, alle sanser på stilke og en både druknende og euforisk fornemmelse i krop og sjæl, at man fordyber sig i den nu 34-årige amerikanske rapmesters udgivelser.
Hans forrygende, andet album Good Kid, m.A.A.d. City fra 2012 var en brillant refleksion over hans besværede ungdom i Compton syd for L.A.
Og stor tak for hér at tage teten videre ! Det er i sandhed to the Bone.