Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Knud Brix romandebuterer med en ufokuseret bog om en fortabt mand

’Febertræet’ er en ujævn Afrika-roman. Men der er en stærk lyrisk kvalitet i Knud Brix’ sprog næsten hele vejen igennem
Kultur
20. maj 2022
Knud Brix er chefredaktør på Ekstra Bladet og har en mastergrad i Afrikastudier, og fortælleren Knud virker da også til at være en vidende og modig journalist. Der er nerve i hans faglige spekulationer.

Knud Brix er chefredaktør på Ekstra Bladet og har en mastergrad i Afrikastudier, og fortælleren Knud virker da også til at være en vidende og modig journalist. Der er nerve i hans faglige spekulationer.

Privatfoto

Det kan være svært at finde formen. Det erkender fortælleren i Knud Brix’ autofiktive roman Febertræet ganske hurtigt. Knud er taget til Liberia for at interviewe den berygtede Joshua Blahyi, en tidligere warlord, kannibal og torturbøddel med ansvar for drabet på mindst 20.000 mennesker under 1990’ernes borgerkrig. Dengang blev han – også i virkeligheden – kaldt General Butt Naked, fordi han løb nøgen i kamp med sin AK-47, men siden mødte han Jesus, og i dag prædiker han tilgivelse og forsoning.

Målet med rejsen til Afrika er »at afsløre Joshua, trække bukserne af ham, demaskere bæstets hykleriske snak om tilgivelse«, som det udtrykkes, men efter flere møder og interview med Joshua indser Knud, at han ikke kan få greb om sin fortælling: »Jeg gider ikke mere. Orker det ikke. De abrupte forsøg på en sammenhængende historie.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her