Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Louise Juhl Dalsgaards collageroman tegner et fint og sårbart portræt af en kvinde

Med små erindringsstykker tegner Louise Juhl Dalsgaard et fint og sårbart portræt af en kvinde // Efter endt læsning af Louise Juhl Dalsgaards ottende udgivelse ønsker man, at der kommer flere sårbare, morsomme, ømme og overraskende erindringsglimt fra hendes hånd
Louise Juhl Dalsgaards erindringsroman er lige så meget et portræt af en tid som af en person.

Louise Juhl Dalsgaards erindringsroman er lige så meget et portræt af en tid som af en person.

Frej Rosenstjerne

Kultur
3. juni 2022

Louise Juhl Dalsgaards lille bog Ting jeg tænker på, hendes ottende udgivelse, har genrebetegnelsen »romancollage«. Værket følger en kvinde fra barndommen i 1970’erne frem til i dag og er fortalt i korte tekststykker, som varierer i længde fra én linje til en halv side.

Alle begynder med ordene: »Jeg tænker på«. Formen er inspireret af den amerikanske kunstner og digter Joe Brainards moderne klassiker Jeg kan huske fra 1975, som strækker sig fra forfatterens opvækst i Oklahoma i 1940’erne og 50’erne frem til livet i 60’ernes og 70’ernes New York. Den konceptuelle motor, som Brainard fandt med sin enkle begyndelsessætning – »Jeg kan huske« – har givet inspiration til utallige skriveøvelser og værker, herhjemme blandt andre Martin Larsens Hvis jeg var kunstner og Peter Adolphsens Jeg kan ikke huske.

I Juhl Dalsgaards version tegnes et portræt af en pige og kvinde, som kæmper med ensomhed, spiseforstyrrelse og ufrivillig barnløshed, men også af en fortæller, som ser med omsorg på sig selv og verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her