Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Romanen ’Højt på strå’ gør op med Irmapige-segmentet og Prenzlauer Berg-idyllen

Anke Stellings roman ’Højt på strå’ er et vredt og aggressivt opgør med den pæne middelklasse i den tyske storbymidte – og en tankevækkende samtidsdiagnose i romanform
Styrken i Anke Stellings roman er ikke så meget den vrede, hun bliver rost for, men hendes skarpe blik for personerne og deres konflikter. På billedet fra 2019 har hun netop vundet fikstionsprisen ved bogmessen i Leipzig.

Styrken i Anke Stellings roman er ikke så meget den vrede, hun bliver rost for, men hendes skarpe blik for personerne og deres konflikter. På billedet fra 2019 har hun netop vundet fikstionsprisen ved bogmessen i Leipzig.

Hendrik Schmidt/AP/Ritzau Scanpix

Kultur
10. juni 2022

Der findes litterære tekster, som er så stærke og rammende, at de sætter sig fast inden i én og af og til dukker op i ens hoved igen. En sådan tekst er Thomas Bobergs digt »Debutantens sidste digt« fra 2005, som med sit vrede opgør med den danske livsstilsmiddelklasse ramte Danmark som en hammer i ansigtet. Allerede de to første linjer – »jeg ville foretrække at blæse hjernen ud på mig selv / frem for at skulle dele en eneste rynke med jer« – er i dag ikonisk og anslår tonen for digtets opgør mod middelklassens »flokmentalitet« og dens fokus på store køkkener, reklamevarer, prestige og succes.

Og det er nok ikke så overraskende, at netop disse linjer dukkede op for mit indre under læsningen af tyske Anke Stellings roman Højt på strå, som nu er udkommet i dansk oversættelse af Ann-Claire Olsen. Romanen, der på tysk har den lidt mere sigende titel Schäfchen im Trockenen – altså ’at have sit på det tørre’ – er ligeledes blevet læst som et vredt opgør med den pæne middelklasse i den tyske storbymidte, ikke mindst i Prenzlauer Berg-området i Berlin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her