I novellen »Hvalerne« fortæller en datter, hvordan hendes mor som barn aflagde et besøg i det indre af en hval. Hvalen blev som mange andre døde hvaler på den tid fragtet fra by til by på ladet af en lastbil, stinkende halvt af råddenskab, halvt af formalin. Da moren trådte ind i hvalens bug, som var oplyst af lygter og spændt ud af wirer og pæle, var det, som om »et væsen« inde i hende »var vågnet til live og langsomt begyndt at røre på sig«.
Hvad det er, der vågner og rører på sig i den unge pige, får vi ikke at vide. Ud over at det er en stærk kraft, som får hende til straks at ville opleve det mystiske væsen én gang til, og en kraft, som gør hendes længsel efter at undslippe byen endnu større.
Resten kommer i spredt orden og i spring. Og som småstykker fra en større historie.
