Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Siri Hustvedt har skrevet en tankevækkende essaysamling om moderskab, misogyni og mænd

Siri Hustvedts essays undersøger tankevækkende og med vrede og oprørstrang det, der mangler i samfundet og kunsten: en interesse for moderskabet
Siri Hustvedts pointer brænder klart igennem, og resultatet er en tankevækkende bog om et vigtigt samfundsemne.

Siri Hustvedts pointer brænder klart igennem, og resultatet er en tankevækkende bog om et vigtigt samfundsemne.

Sille Veilmark

Kultur
3. juni 2022

Engang var den amerikanske forfatter Siri Hustvedt ude at rejse med sin etårige datter. »Jeg var stresset og træt, slæbte på tunge tasker og var på vej ned ad en rulletrappe med mit barn i en klapvogn,« skriver hun i essayet En gåtur med min mor. Pludselig kastede datteren sig fremad, og »i ét skrækkeligt øjeblik gik det op for mig, at hun ikke var fastspændt.« Katastrofen blev undgået, men det blik, en passerende forretningsmand sendte Hustvedt, har hun aldrig glemt: »Det var fuldt af afsky, og den skam, jeg følte, ramte så hårdt, at jeg aldrig før har fortalt historien til nogen. I hans øjne så jeg mig selv: et vanrøgtende uhyre, den dårlige mor.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

fin egenfeldt

Meget spændende anmeldelse. Må i gang med bogen. Dog: Når man taler om misogyni er det vigtigt at forholde sig til polen - der måske er ligeså væsentlig, ligeså undertrygt/ubevidst og ligeså destruktiv - misoandri. Kvindehadet er italesat men ikke mandehadet. Og glem ikke at komplementært til de to miso ´er er der to fobier: gynofobi og androfobi. Spøjst er det at både androfobi og misoandri ikke er gængse ord i ordbogen. De er måske knap italesat. Mn det er virkelighedsindsnævrende.