»Alle mener noget om smartphones«. Det skriver den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen i forordet til sin næsten 300 sider lange bog, der er udstyret med en fængende og snedig titel: Appernes planet. Hvordan smartphonen ændrede verden.
Med smartphonen har du hele verden placeret i din håndflade og alverdens informationer på spring i din lomme, hvad enten du er en syrisk flygtning på flugt fra krig og et autoritært regime, en likes-lysten teenager fra Düsseldorf eller en finsk fodboldfreak, der skal se de nyeste mål i Champions League.
Der er flere milliarder smartphones i brug på kloden, og for den feltarbejdende antropolog må de to grundspørgsmål lyde: Hvad bruger folk mobilen til, og hvordan gør de det?
Hylland Eriksen viser, at dagliglivet er blevet enklere for millioner af fattige mennesker i Haiti og Zambia, der nu har mulighed for at benytte sig af mobile betalingstjenester, og at unge kinesere har fået mulighed for at få sig et privatliv via smartphonen. Overalt bruges den til at intensivere den personlige kommunikation med familie, venner og kolleger.
Kan smartphonen blive en del af den kommunikationsinfrastruktur, som vil være en forudsætning for at afværge klimakatastrofen?
Eller blokerer den for en sådan udvikling?
Kan den bringes til at disciplinere os?
Eller gør den os mere og mere afmægtige?
Smartphones kunne være et rigtig godt redskab til at forbinde os, skabe nærvær på tværs af kloden. Den kunne være et redskab til demokrati udvikling, give os alle en stemme, og mindske afstanden mellem magthavere og befolkning. Men men men, outputtet afhænger af inputtet. Smartphonen bliver udnyttet af kapitalen. Vi overvåges, og metadata bruges imod os. Vi bliver desværre lullet ind i en falsk tryghed, og vi bedøves og pasificeres af tik tik, Facebook og Twitter, der fordummer og forsimplet, samtidig med at verden deles op i sort og hvid. Det er faktisk skrækkeligt at være vidne til det spild og den splid, smartphonen skaber.
Ja, det er jo sådan, det er: den grænseløse kapitalisme betjener sig af grænseløs manipulation, og kalder det kommunikation.
Verden er blevet et mere nederen sted efter smartphone'n har gjort sit indtog !!!
Forbandet være den !
Forbandet være den kapitalistiske underholdnings- og bekvemmelighedslogik !