Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Storby-bhutaneser på dannelsesrejse i det yderste udkants-Bhutan

Årets bhutanske oscarkandidat, ’Skolen ved verdens ende’, er en charmerende og sympatisk feelgoodfilm om, hvad der egentlig skal til for at være lykkelig. Den vestligt orienterede hovedperson viser sig at have en del at lære desangående
Ugyen (Sherab Dorji) vil meget hellere være musiker og spille vestlig pop end arbejde som skolelærer i en fjern og sparsomt beboet dal i Himalaya. Efterhånden viser det sig dog, at der både som menneske og musiker er noget at komme efter i bjerglandsbyen.

Ugyen (Sherab Dorji) vil meget hellere være musiker og spille vestlig pop end arbejde som skolelærer i en fjern og sparsomt beboet dal i Himalaya. Efterhånden viser det sig dog, at der både som menneske og musiker er noget at komme efter i bjerglandsbyen.

Huanxi Media Group

Kultur
5. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Ugyen (Sherab Dorji) er nok den mindst motiverede skolelærer i hele Bhutan. Sådan beskriver hans overordnede ham i hvert fald. Hvor mange skolelærere, der findes i det tyndt befolkede kongerige i Himalaya, ved jeg ikke, men den uimponerede beskrivelse af ham fremstår ikke helt usandsynlig.

Han orker kun lige akkurat at tage sine hovedtelefoner af og kun næsten at fokusere på hende, da han er kaldt ind til møde om, hvad der skal blive af ham det sidste års tid af den femårige kontrakt, han har med det bhutanske skolevæsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her